Hjemmebanestimen kan fortsætte mod Randers

Foto: fodboldbilleder.dk
 
Hjemmebanestimen kan fortsætte mod Randers
 
Lørdag eftermiddag kan De Kongeblå tage den femte sejr i træk hjemme på Lyngby Stadion, når Randers FC kommer på besøg
 
Med sidste weekends 2-0-sejr over SønderjyskE overtog De Kongeblå tronen som Alka Superligaens mest formstærke mandskab målt på de seneste seks spillerunder. Her er det blevet til hele 16 point, og det skyldes ikke mindst en fremragende hjemmebanestatistik, som har budt på fire sejre i træk – endda uden at lukke mål ind. Den flotte stime er ekstra imponerende med tanke på de hold, der har været forbi, for det har været tophold som AaB, Brøndby, FC Midtjylland og altså SønderjyskE, og nu gæster så endnu et top 6-mandskab Lyngby Stadion.
 
Randers befinder sig nemlig i skrivende stund på Superligaens femteplads, hvor de blot er et enkelt point efter De Kongeblå. I seneste spillerunde led kronjyderne dog et lille tilbagefald, da de tabte 1-0 i Horsens, og resultaterne har da heller ikke været helt overbevisende på det sidste. Det var de til gengæld i den grad i en periode i august og september, hvor De Kongeblå blandt andet blev besejret af randrusianerne med 2-0 på BioNutria Park. Det seneste møde mellem de to mandskaber vil nok mest blive husket for et par kontroversielle hændelser – og manglende dommerkendelser – så Lyngby-spillerne er uden tvivl sultne efter revanche lørdag eftermiddag.
 
En yderligere motivationsfaktor må være tirsdagens pokalkamp mod 2. divisionsholdet Kjellerup IF, som De Kongeblå meget overraskende tabte 4-3 til efter forlænget spilletid. Det reservespækkede Lyngby-mandskab havde ellers planmæssigt bragt sig foran 3-0 efter en halv times spil, men et comeback af de sjældne fra de midtjyske underdogs sendte altså De Kongeblå ud i mørket. Til lørdagens opgør har trænerstaben ikke overraskende givet genvalg til størstedelen af de spillere, som var i truppen mod SønderjyskE, og det er derfor kun Philip Rasmussen, Frederik Gytkjær og Jens Odgaard, som ikke får genvalg. Til gengæld er anfører Mathias Tauber og topscorer Jeppe Kjær tilbage efter at have siddes ude med henholdsvis en lille skade og sygdom, mens Alexander Munksgaard ligeledes glider ind igen.
 
Lyngbys trup til kampen mod Randers FC:
1. Jesper Hansen (GK), 16. Andreas Larsen (GK), 3. Michael Lumb, 4. Mathias Tauber, 5. Martin Ørnskov, 7. Jesper Christjansen, 8. Lasse Rise, 9. Lasse Fosgaard, 13. Alexander Munksgaard, 15. Jeppe Kjær, 17. Casper Højer Nielsen, 19. Kristoffer Larsen, 20. Jeppe Brandrup, 21. Mikkel Rygaard, 22. Bror Blume, 24. Thomas Sørensen, 27. Kim Ojo, 30. Hallgrimur Jonasson.
 
Lørdagens opgør fløjtes i gang klokken 16.00 på Lyngby Stadion af dommer Jens Grabski Maae. Du kan som sædvanligt købe billetter online via dette link, hvis du vil spare penge. Husk desuden, at Faxe Kondi Fan Zone åbner allerede klokken 14.00, mens dørene til resten af stadion åbner klokken 15.00, og at du derudover er inviteret til fodboldfest i klubhuset og på Café Amalie efter kampen.
 
Succesen fra oktoberfesten fortsætter nemlig. Denne gang afholdes der tredje halvleg med livemusik, kolde fadøl og høj stemning, når der fra klokken 18-19.30 er Gasolin Jam i Klubhuset. Kom endelig op og syng med! Men festen slutter ikke sammen med livemusikken! Der er arrangeret fjerde halvleg hos dagens kampsponsor, Café Amalie, på Lyngby Hovedgade 62, som holder ekstraordinært åbent. De giver den anden købte øl gratis. Sidste gang, Café Amalie bød op til dans, varede festen til langt ud på natten, så kig endelig forbi til en sjov aften og nat.
 

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products