Inden længe kan Lyngby Boldklub fejre 100-års jubilæum

Foto: fodboldbilleder.dk
 
År 2021 – En fest for hele Lyngby
Når Lyngby Boldklub i 2021 fejrer sit 100-års jubilæum, kommer det ikke til at gå ubemærket hen. Jubilæumsåret skal være en festlig markering for ikke bare klubben, men for hele byen, og derfor har klubbens bestyrelse nu nedsat en styregruppe, som frem mod 2021 skal lede, planlægge og søge inspiration fra mennesker med Lyngby-hjerte. Du kan selv bidrage med ideer, billeder og memorabilia.
Det var den 30. marts 1921 i Kongens Lyngby, at en flok unge mennesker mødtes i byen og aftalte rammerne for det, der i dag er Lyngby Boldklub, en af landets største, mest eksponerede og traditionsrige fodboldklubber. En velorganiseret fodboldklub med omkring 1.000 aktive medlemmer og et stort antal frivillige trænere og ledere. En fodboldklub der siden starten 1921 har begejstret – og begejstrer – unge som gamle fodboldspillere, piger og drenge, og klubben er i dag en institution i dansk fodbold og et flagskib for Lyngby-Taarbæk Kommune.
Lyngby Boldklub ønsker selvfølgelig at markere jubilæumsåret på bedste vis, og derfor har klubben nedsat en styregruppe, som er i gang med de indledende forberedelser:
”Nogle vil måske mene, at det er for tidligt at påbegynde jubilæumsarbejdet fire et halvt år før 100-året, men vi vil gerne være i god tid og ikke mindst være godt forberedte”, lyder det fra ét af styregruppens medlemmer Kim Rolsted, som selv både er aktiv spiller i oldboysafdelingen og forælder til ungdomsspillere.
”Det er meget vigtigt for os, at det bliver en fest for hele klubben, og derfor inviterer vi nu klubmedlemmer, tidligere medlemmer, forældre, frivillige trænere og ledere, sponsorer og samarbejdspartnere samt selvfølgelig alle klubbens fans og følgere rundt omkring til at komme med indspark til hvad jubilæumsåret skal indeholde. Det kan også være at nogle af byens lokale erhvervsdrivende har indspark til, hvad året kan indeholde. Vi ønsker at det bliver et jubilæumsår, der markeres i hele byen, og vil vi gerne inddrage både Lyngby-Taarbæk Kommune, de lokale fodboldklubber samt kommunens mange idrætsforeninger og uddannelsesinstitutioner, så vi håber selvfølgelig at de er interesserede i at være med”, lyder det fra Kim Rolsted.
Klubformand Nicolai Tofte-Holm følger styregruppens forberedelser fra siden og følger op: ”Vores tanke er, at året bliver en fest for alle, fra ung til gammel, og derfor har vi også bedt styregruppen om at hente inspiration og input fra alle grene af klubben. Jeg er helt sikker på, at hvis man har nogle gode ideer til hvad jubilæumsåret skal indeholde, så skal styregruppen nok få dem vendt og drejet dem, så derfor er hermed en opfordring om at bidrage med gode ideer. Desuden ønsker vi at man får mulighed for at dele de billeder og memorabilia man har liggende, og hvor der knytter sig små, store eller sjove historier til”, slutter fra klubformanden.
Ønsker man at sende sine ideer, historier, billeder, videoklip eller fortælle om memorabilia, så er ordet frit på e-mailen kontakt@LB100.dk.
 

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products