Forsvarsprofilen binder sig til De Kongeblå frem til 2018

foto: fodboldbilleder.dk
Thomas Sørensen forlænger kontrakten med Lyngby
Lyngby Boldklub er enige med forsvarsspilleren Thomas Sørensen om en forlængelse af kontrakten med viceanføreren frem til sommeren 2018.
 
32-årige Thomas Sørensen har det seneste år udviklet sig til at blive en decideret profil for De Kongeblå. Den egen-udviklede forsvarsspiller har været fast mand på holdkortet og leveret et stabilt, højt niveau i såvel oprykningsræset som i de hidtidige 11 Superliga-kampe, hvor det er blevet til fuld spilletid. Derfor er den en glad David Nielsen, der i dag har fået beskeden om at den gamle kontrakt er erstattet med en ny frem til sommeren 2018:
 
”Da jeg mødte ind til den første træning herude, så var jeg ikke et sekund i tvivl om, at Thomas ville blive en vigtig del af vores hold. Thomas er en af de få, der har spillet Superliga før, men aldrig nogensinde på det niveau han har nu. Ud over at han er en rigtig dygtig fodboldspiller, så har han en perfekt balance. Han ved hvornår det er dødelig krig, og hvornår vi skal trække på smilebåndet. Det er en vigtig egenskab at have” fortæller David Nielsen, der derudover er meget imponeret over de skridt, som Thomas Sørensen har taget gennem de seneste 12 måneder:
 
”Thomas er vokset på næsten samtlige parametre, både i sit lederskab, på det tekniske område og fysisk. Han har ligeledes tacklet presset i sidste sæson helt perfekt og ført sig selv og holdet ind i Superligaen på et imponerende niveau. Han kan lede et fodboldhold på sin egen, personlige facon både verbalt og gennem sin udstråling, og han er helt igennem en nøglespiller for vores hold. Så vi er selvfølgelig glade for, at vi har forlænget aftalen” lyder det fra David Nielsen.
 
32-årige Thomas Sørensen fik debut for Lyngby som 17-årig i 2001, men måtte forbi klubber som Brønshøj, Ølstykke, HB Køge, AB og Akranes på Island før han igen vendte hjem til De Kongeblå. Her spillede midterforsvareren sig i startopstillingen inden han 107 kampe senere igen stod med Lyngby i Superligaen.
 
I alt er Thomas Sørensen noteret for 118 kampe for Lyngby Boldklub, som han indtil i dag havde kontrakt med frem til nytår. Den nye aftale løber imidlertid frem til 30. Juni 2018.
 

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products