Information vedrørende Brøndby-kampen

Information vedrørende Brøndby-kampen
Torsdag aften gæster Brøndby IF Lyngby Stadion, til hvad der kan forventes at blive en fremragende fodboldaften med en masse mennesker på tribunerne. Derfor kræver det lidt ekstra information i forhold til logistikken.
Kampen fløjtes i gang kl: 20.00, men allerede kl:18:00 åbner portene på hele Lyngby Stadion, hvor også Fanzonen åbnes. Fra Lyngby Boldklub anbefales det, at alle fans kommer i god tid, så lang ventetid og store køer kan undgås. 
DET ER VIGTIGT AT DU PLACERER DIG PÅ DEN PLADS, DIN BILLET ANGIVER
Info for Lyngby BK
Alle Lyngby fans, der kommer til kampen, skal benytte stien igennem kolonihaven/haveforeningen for at komme til hjemmeholdets indgange. Det er altså ikke muligt at komme via svømmehallen eller langs vejen ved Loxam Loungen. 
I forhold til parkering, anbefaler vi fans af Lyngby at parkere i området omkring DTU, da det på denne måde er nemmest at benytte stien ved kolonihaven/haveforeningen. 
Er du interesseret i at købe billetter til et af hjemmeholdets afsnit, kan det gøres ved billetskuret, hvor der modtages kontanter, betalingskort og det er også muligt at betale på Mobilepay til nummeret: 31 18 15 80. Det anbefales dog, at billetterne købes online inden kampstart. 
Info for Brøndby IF
Brøndby fans, der deltager i kampen på Lyngby Stadion, skal benytte Sorgenfrigårdsvej 100B, der fører til udebanetribunen. 
I forhold til salg af billetter, så foregår det ved billetskuret ved siden af udebanetribunen. Det er muligt at betale med både kontanter, betalingskort og Mobilepay. Betaling via Mobilepay foregår på nummeret: 31 18 15 80.
Det er også muligt at købe billetter på vores webshop til nedsat pris: http://shop.lyngby-boldklub.dk
For både hjemmebane- og udebanefans kan Mobilepay også bruges som betalingsform i de forskellige boder på Lyngby Stadion. Her er nummeret, der skal betales til: 31 32 44 78.
Vi håber på en fremragende fodboldaften. 
 

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products