De Kongeblå gæster torsdag eftermiddag FCK

Foto: fodboldbilleder.dk
 
U19 kan fortsætte sin sejrsstime mod FCK
 
De kongeblå U19-talenter skal torsdag eftermiddag forsøge at fortsætte deres gode stime, når de gæster FCK på Peter Bangs Vej
 
Lyngby Boldklubs formstærke U19-hold drager torsdag eftermiddag til Peter Bangs Vej, hvor FC København venter i fjerde spillerunde af U19 Ligaens indeværende sæson. Mens De Kongeblå har vundet deres seneste to kampe, er københavnerne kommet anderledes hakkende fra start med tre uafgjorte resultater.
 
Pointdelingerne fandt sted mod AaB, Randers Freja og Esbjerg og endte henholdsvis 1-1, 0-0 og 2-2, hvilket i skrivende stund rækker til en tiendeplads for ”Løverne”. De har imidlertid også haft fokus andre steder, da de i denne sæson deltager i UEFA Youth League, som er U19-holdenes pendant til Champions League. Her startede FCK-talenterne ud med at tabe 1-4 på udebane til FC Porto, og dermed har de altså stadig den første sejr til gode i både ligasammenhæng og på europæisk basis.
 
De Kongeblå kan derimod som nævnt bryste sig af at være kommet på sejrstavlen, for selvom de lagde fra land med et 0-3-nederlag i Vejle, har de efterfølgende fundet formen og hjemtaget to flotte sejre. Den første fandt sted på hjemmebane mod AGF, som blev sendt hjem med et 0-3-nederlag i bagagen, mens det senest blev til en imponerende 4-2-sejr mod Brøndbys talenter på Vestegnen. Det rækker til seks point og en aktuel sjetteplads, hvorfor Lyngby-talenterne med en sejr i torsdagens kamp kan avancere til top 3.
 
Om det kommer til at ske, kan man få svar på torsdag aften den 22. september fra klokken 17.00 på FCK’s træningsanlæg på Peter Bangs Vej.
 

Køb dine kongeblå julegaver i vores pop-up bod

Lyngby Boldklub tager afsked med Niels Lawaetz

Lyngby Boldklub A/S søger klubudviklere til pigefodbold i Det Blå Fodboldnetværk

0
    0
    Din kurv