David Nielsen: Det bliver en rigtig god fodboldkamp

Foto: Fodboldbilleder.dk
 
David Nielsen: Det bliver en rigtig god fodboldkamp
Lyngby tager hul på en travl fodbolduge, når de mandag lægger græs til opgøret mod AAB fra Nordjylland. Det er to hold, der gerne vil spille fodbold, og det kan derfor blive en rigtig velspillet kamp, mener cheftræner for Lyngby BK, David Nielsen.
Mandag aften er der igen fodbold fra landets bedste række, når AAB gæster Lyngby Stadion i 9. runde af Alka Superligaen. Det er et klassisk og traditionsfuldt opgør mellem to velspillende fodboldhold, der begge er bedst med fødderne og ønsker at holde bolden på græstæppet:
”Det er en kamp mellem to fodboldhold, der gerne vil holde bolden på jorden og ønsker at kombinere sig frem til chancer. Jeg tror derfor, at det for de neutrale seere kan blive meget underholdende at se på. En rigtig god fodboldkamp,” siger David Nielsen.
AAB, der igen i år er at finde i toppen af rækken, kan dog blive en ordentlig mundfuld for De Kongeblå oprykkere. Nordjyderne er et godt spillende fodboldhold, som har en plan med alt, hvad det foretager sig, fortæller David Nielsen:
”De har et virkeligt godt fodboldhold. De er velorganiserede og strukturerede. Vi skal ramme dagen over hele linjen, hvis vi skal gøre ondt på dem,” siger Lyngby cheftræneren inden mandagens opgør.
Et tætpakket program
Spillerne fra Lyngby Boldklub kommer til kampen med tre hårde nederlag i bagagen, hvor marginalerne ikke har været der og skarpheden foran mål ligeledes har manglet for De Kongeblå. Det er ikke et perfekt udgangspunkt for oprykkerholdet, der tager hul på en uge med tre vanskelige kampe. Cheftræneren vil dog ikke lave om på systemet af den grund:
”Vi skal selvfølgelig ikke ændre vores måde at spille fodbold på. Vi har et system, der fungerer. Vi er altid opmærksomme på eventuelle rokader på forskellige positioner, men vi skal ikke lave om på vores grundlæggende måde at spille fodbold på,” siger David Nielsen inden AAB-kampen.
David Nielsen tror på, at Lyngby kan få alle tre point mod nordjyderne, men det kræver, at de spiller disciplineret over hele linjen, for der er ingen lette kampe, når man er et oprykkerhold, vurderer cheftræneren:
”Spiller vi vores spil, holder vi vores aftaler og står stærkt over hele banen, så får vi også point. Vi skal også huske, at vi er et oprykkerhold. Alle kampe er vanskelige og der er ingen lette point,” afslutter David Nielsen inden mødet AAB.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products