Vestegnen skal indtages lørdag eftermiddag

Foto: fodboldbilleder.dk
 
U19 møder Brøndbys talenter
 
Lyngby Boldklubs U19-talenter tager lørdag eftermiddag på en kort udflugt til Vestegnen, hvor Brøndbys U19-hold byder op til dans
 
Lørdag eftermiddag udspiller et traditionsrigt opgør sig på Brøndby Stadion – dog på ungdomsniveau. Lyngby og Brøndbys U19-hold er således sat i stævne i U19 Ligaens tredje spillerunde, og her er det to mandskaber, som har nogenlunde samme udgangspunkt før mødet.
 
Værterne fra Vestegnen åbnede sæsonen med en imponerende 5-1-sejr på hjemmebane over Silkeborg, inden de i seneste runde kom ned på jorden igen med et 0-1-nederlag til OB i Odense. De Kongeblå står ligeledes noteret for en sejr og et nederlag – dog i omvendt rækkefølge – da de lagde fra land med et 0-3-nederlag til Vejle, som til gengæld blev fulgt flot op med en 3-0-sejr over AGF i seneste spillerunde.
 
I 3-0-sejren over århusianerne viste Lyngby-spillerne flot karakter efter en skidt præstation i Vejle i premieren, men det må ikke få De Kongeblå til at hvile på laurbærrene. Godt nok var de altdominerende mod AGF-talenterne, men det tog lang tid, før der blev prikket hul på bylden, og det flotte spil skal derfor gerne krydres med en smule mere træfsikkerhed i lørdagens opgør.
 
De seneste to uger har ligaen ligget stille for de to mandskaber, men det betyder ikke, at De Kongeblå har været uden kamptræning. Adnan Curovic og Oliver Kjærgaard har således været af sted med U19-landsholdet for at spille to venskabskampe mod Norge og Sverige, mens målmand Oskar Snorre var med U18-landsholdet en tur i Holland for at møde værternes talenter fra samme årgang. Mens de tre Lyngby-talenter var på landsholdstjeneste, var resten af holdet i aktion i pokalturneringen mod AB Tårnby, som blev besejret 7-1, mens Færøernes U19-landshold også blev kørt over med 6-1 i en træningskamp.
 
Lørdagens opgør spilles på Brøndby Stadion med kampstart klokken 13.00.
 

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products