Talenterne tabte i Vejle

Foto: fodboldbilleder.dk
 
Talenterne tabte i Vejle
U17- og U19-talenterne var lørdag eftermiddag i aktion i Vejle, hvorfra de desværre måtte rejse hjem med to klare nederlag. Det var naturligvis ikke den ønskede start på sæsonen for de to kongeblå mandskaber, som dog får mulighed for at revanchere sig i næste weekend mod AGF.
 
U19 dukket inden pausen
Første mandskab i aktion i Vejle var U19-holdet, som fik den værst tænkelige start ved at komme bagud 1-0 allerede efter to minutters spil. Så var det pludselig op ad bakke fra nærmest første fløjt, og den dukkert kom De Kongeblå sig aldrig for alvor over. Inden pausen havde værterne således udbygget til både 2-0 og 3-0, og selvom de blev holdt fra scoringer i hele anden halvleg, formåede Lyngby-spillerne aldrig at finde et modsvar, der kunne ændre på cifrene.
 
Dermed endte det 3-0 til Vejle, og det var U19-cheftræner Thomas Lollike – som på grund af karantæne overværede kampen fra tribunen – bestemt ikke tilfreds med:
 
”Vi underpræsterede på alle de parametre, som er afgørende for at vinde fodboldkampe, og både spillerne og jeg er helt klar over, at det var en uacceptabel præstation, vi leverede. Derfor kommer vi også til at arbejde benhårdt for at ændre på det frem mod de næste kampe, for sådan en indsats kan vi simpelthen ikke være bekendt,” fastslår U19-cheftræneren.  
 
U17 led klart nederlag              
Efter U19-talenternes kamp var det så blevet U17-holdenes tur, og også her kom De Kongeblå dårligt fra start. Spillemæssigt var de ellers kommet fint ud af starthullerne, men allerede efter ti minutters spil bragte Vejle sig på 1-0 efter en uheldig Lyngby-aktion i de bagerste geledder. De Kongeblå fik dog rejst sig og kom fint igen med flere store chancer til følge, men alligevel var det Vejle, som kort før pausefløjtet bragte sig på 2-0 efter et hjørnespark.
 
Anden halvleg blev langt mere rodet, og Lyngby-spillerne genfandt aldrig rytmen og det gode spil fra første halvleg. I stedet udbyggede værterne deres føring halvvejs gennem halvlegen, inden Daniel Soidik med en flot soloaktion fik reduceret til 3-1. Soidik blev nedlagt i feltet efter et par gode træk, og sparket fra de 11 meter tog han sig selv af og eksekverede. Så var det nu eller aldrig for De Kongeblå, som gik efter det spinkle håb om point, men i stedet blev straffet af Vejle, som reelt lukkede kampen med en kontrascoring til 4-1.
 
”4-1 lyder af mere, end det var, synes vi. Vi spiller egentlig en god første halvleg, hvor vi er spilstyrende, som vi gerne vil være, men desværre dumper vi på effektiviteten. Selv da vi var bagud 2-0 og 3-1, gik vi efter at komme tilbage i kampen, og det var min beslutning, selvom jeg godt vidste, at det kunne komme til at koste i den anden ende,” lyder reaktionen efter kampen fra U17-cheftræner Christian Sørensen.
 
 

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn
Del på email
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

0
Din kurv er tom!

ØV! Din kurv er helt tom. Skynd dig at fylde noget i den.

KATEGORIER100 ÅRS JUBILÆUMHOODIE   T-SHIRTSWEATSHIRT   KRUSHUE OG HALSTØRKLÆDEBARN   DAME
Powered Voltage Emoji by Caddy