Oliver Kjærgaard og Adnan Curovic er udtaget til det danske U19-landshold

Foto: fodboldbilleder.dk
 
Endnu to Lyngby-talenter på landsholdet
Adnan Curovic og Oliver Kjærgaard er blevet udtaget til det danske U19-landsholds to venskabskampe mod Norge og Sverige i starten af september måned
Det danske U19-landsholds første opgave i den nye sæson bliver en samling med dertilhørende venskabskampe mod Norge og Sverige i starten af september måned. Her har landstræner Henrik Clausen indtil videre udtaget 17 mand, og to af disse repræsenterer til dagligt Lyngby Boldklub. Både Adnan Curovic og Oliver Kjærgaard er således blevet indkaldt og får altså nu muligheden for at vise sig frem i rødt og hvidt.
De to Lyngby-talenter er ellers ikke helt uerfarne i den disciplin, og specielt Adnan Curovic har i mange år været en fast del af de danske ungdomslandshold. Hele 24 officielle ungdomslandskampe og et enkelt mål fordelt på U16,- U17- og U18-landsholdet er det indtil videre blevet til, og den unge forsvarsspiller var endda også oppe og snuse til netop U19-landsholdet i sidste sæson – på trods af sin daværende status som U18-spiller.
Oliver Kjærgaard har ikke været med i landsholdsregi lige så længe, men De Kongeblås U19-anfører står alligevel noteret for seks landskampe og to mål for U18-landsholdet. Mere er det ikke blevet til, men den unge midtbanespiller fik også et relativt sent gennembrud, og – ligesom det er tilfældet med Adnan Curovic – har han vist sin berettigelse ved allerede at være noteret for kampe for Lyngby Boldklubs bedste mandskab i sidste sæsons Bet25 Liga.
De to venskabskampe mod Norge og Sverige finder sted henholdsvis den 2. september klokken 16.00 og den 6. september kl. 12.00 – i begge tilfælde på Nyborg Idrætspark. Ud over Oliver Kjærgaard og Adnan Curovic er det tidligere Lyngby-talent Jacob Bruun Larsen, der nu spiller i Borussia Dortmund, i &ososlash;vrigt også udtaget.
 

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products