U17 og U19 møder Vejle lørdag eftermiddag

Foto: fodboldbilleder.dk
 
Talenterne åbner i Vejle
Første turneringskamp står for døren for Lyngby Boldklubs U17- og U19-hold, som lørdag eftermiddag åbner sæsonen i Vejle
De Kongeblås ældste ungdomshold er langt om længe klar til at spille om point, når de lørdag drager en tur til Vejle for at møde den jyske klubs U17-og U19-hold i et klassisk dobbeltopgør. For begge Lyngby-mandskaber er det den første alvorlige test i den nye sæson, hvor det skal blive spændende at se, hvordan de to mandskaber er kommet ud af sommerpausen og opstarten, der har budt på trupændringer og træningskampe.
U19 klar efter god opstart
U19 har over sommeren sagt farvel til flere spillere, som er blevet seniorer og ikke fik forlænget deres kontrakter, og som derfor har søgt nye græsgange i andre klubber. Til gengæld er flere nye spillere blevet rykket op fra U17-holdet, heriblandt ungdomslandsholdsmålmand Oskar Snorre og sidste års topscorer Emilio Simonsen, som supplement til de resterende nye U19-spillere fra årgang 1999 samt de etablerede spillere, som også var at finde på holdet i sidste sæson.
Dér endte De Kongeblå på en 10. plads i U19 Ligaen, mens Vejles U19-hold tog sig af rækkens ottendeplads. I den kommende sæson skal det som minimum gerne ende omvendt, og der er det naturligvis vigtigt med en god start. I den forbindelse kan Lyngby-spillerne forhåbentlig trække på deres positive opstart, som har budt på en 4-1-, 2-0- og 2-1-sejr over henholdsvis seniorholdene AB Tårnby og B93 samt HB Køges U19-hold. At den sidste træningskamp mod FCK’s U19-hold så godt nok resulterede i et 2-3-nederlag efter en tæt kamp, betyder mindre, for De Kongeblå kan med rette møde op til sæsonstart med selvtilliden i orden.
U17 godt på vej
U17-holdet står med samme udfordringer som U19 efter en sommer, der som nævnt har sendt en del spillere længere frem i fødekæden og ligeledes samtidig gjort plads til flere talentfulde spillere fra klubbens U15-mandskab. De skal nu vænne sig til at møde spillere, som er et år ældre, på ugentlig basis, mens de desuden skal lære at spille sammen med de ældre spillere, som nu er deres holdkammerater.
I opstarten har det resultatmæssigt knebet en smule for U17-talenterne, som lagde ud med et nederlag til Halmstads U17-hold og sidenhen 3-3 mod FC Roskildes U19-talenter. Indimellem var De Kongeblå så på træningslejr, og de fik da efterhånden også spillet sig varme og fundet det gode spil frem, hvilket mundede ud i en 4-1-sejr over IFK Göteborgs U17-mandskab i den sidste træningskamp inden sæsonstart. Her venter som sagt Vejle, der sidste sæson endte på en 10. plads i U17 Ligaen, mens De Kongeblå imponerede og sluttede som nummer fem.
De to kongeblå mandskaber spiller som nævnt lørdag eftermiddag, hvor U19-holdene skal i aktion klokken 13.00, mens U17-holdene går på umiddelbart efter, nærmere bestemt klokken 15.15.  
 

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn
Del på email
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

SMAG PÅ MERE END 100 VINE

Lyngby Boldklub afholder sammen med Distinto Vinimport vinsmagning på Lyngby Stadion den 13. november fra kl. 11:00 til 14:00. Her vil du få unik mulighed for at smage på mere end 100 forskellige vine og møde nogle af Distinto’s bedste vinproducenter.

Læs mere »
0
Din kurv er tom!

ØV! Din kurv er helt tom. Skynd dig at fylde noget i den.

KATEGORIER100 ÅRS JUBILÆUMHOODIE   T-SHIRTSWEATSHIRT   KRUSHUE OG HALSTØRKLÆDEBARN   DAME
Powered Voltage Emoji by Caddy