Kantspilleren forstærker De Kongeblå med øjeblikkelig virkning

Emil Larsen vender hjem til Lyngby Boldklub
 
Lyngby Boldklub har hentet kantspilleren Emil Larsen hjem til Danmark og udstyret den 25-årige offensivspiller med en 3-årig kontrakt.
 
Næste forstærkning til den kommende Superliga-sæson bliver et nært kendskab af Lyngby Boldklub. De Kongeblå kan i dag offentliggøre, at klubben har hentet Emil Larsen hjem til den klub, hvor han med et hav af gode præstationer, to sæsontopscorertitler, 83 førsteholdskampe og 25 mål for Lyngby slog igennem som seniorspiller.
 
”På sine bedste dage er Emil Larsen en topspiller i Superligaen, og vi skal som klub hjælpe ham tilbage på det niveau alle ved han besidder. Det er min opgave sammen med staben at få spillerne til at maksimere deres potentiale, og vi glæder os til at arbejde med Emil i hverdagen og give ham de rammer og redskaber, der skal til for at udløse potentialet” fortæller David Nielsen, der tror på at kombinationen af rammerne i hjerteklubben og holdets mentalitet vil løfte Emil Larsen:
 
”Emil er en rigtig Lyngby-dreng, der nu vender hjem og samtidig er han på vej mod sin bedste alder. Vores mentalitet, kultur og tilgang vil være med til at modne Emil som vinder og samtidig vil Emils offensive idéer og ekstreme talent give os flere strenge at spille på. Vi er rigtigt glade for at byde Emil velkommen hjem i kongeblåt” fortæller David Nielsen.
 
Emil Larsen har spillet mere end 150 kampe i Superligaen og står noteret for i alt 83 kampe for De Kongeblå, der også har stået for kantspillerens fodboldopdragelse. Siden skiftede Emil Larsen til OB og senest til amerikanske Columbus Crew. Emil Larsen har desuden 53 ungdomslandskampe og 5 A-landskampe for Danmark.
 
Emil Larsen skifter til De Kongeblå med øjeblikkelig virkning og har underskrevet en kontrakt frem til 30. Juni 2019.
 

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products