Kantspilleren skifter kongeblå ud med lyseblå

Foto: fodboldbilleder.dk
Jesper Blicher til FC Roskilde
 
Kantspilleren Jesper Blicher forlader Lyngby Boldklub og skifter til FC Roskilde på en lejekontrakt frem til nytår.
 
Jesper Blicher er fortid hos De Kongeblå. Det står klart søndag efter Blicher, Lyngby Boldklub og FC Roskilde i 1. Division er blevet enige om en aftale, der sender Blicher til de lyseblå ørne frem til kontraktudløb 31. december 2016.
 
Dermed er Blicher reelt færdig med tiden hos Lyngby Boldklub. Det blev en tid, hvor skader gjorde, at kantspilleren aldrig fik en kontinuerlig mulighed for at bide sig fast i startopstillingen. Alligevel er der store roser til den 27-årige kantspiller fra cheftræner David Nielsen, der har været glad for at have Jesper Blicher i truppen:
 
”Jeg vil personligt takke Blicher, for måden han som menneske og mand har tacklet mine valg og dispositioner som træner. Han har hver eneste uge kæmpet hårdt for at få en startplads eller en plads i truppen, og han har i høj grad været en del af det vinderhold, der gik hele vejen i 1. division. Jesper Blicher er en vinder, og det har han vist i sin tid i Lyngby Boldklub. Hele klubben fra kælder til kvist ønsker Blicher held og lykke i sin videre karriere,” fortæller David Nielsen.
 
Jesper Blicher kom til Lyngby i vinteren 2015 og nåede i alt 17 kampe og en enkelt scoring for De Kongeblå. Offensivspilleren, der har en fortid hos Vendsyssel, Fredericia, Næstved og AGF, skifter til FC Roskilde med øjeblikkelig virkning – i første omgang på en lejeaftale indtil 31. december, hvor kontrakten mellem Lyngby og Blicher udløber.
 

Køb dine kongeblå julegaver i vores pop-up bod

Lyngby Boldklub tager afsked med Niels Lawaetz

Lyngby Boldklub A/S søger klubudviklere til pigefodbold i Det Blå Fodboldnetværk

0
    0
    Din kurv