Salg forretning og vækst er omdrejningspunktet for aftalen

Let’s Involve er ny BusinessPartner i Lyngby Boldklub
Konsulenthuset Let’s Involve indgår BusinessPartner-program med Lyngby Boldklubs Konsulenthus, hvor forretning og vækst er omdrejningspunktet for aftalen.
Endnu en ny BusinessPartner-aftale er en realitet i Lyngby Boldklub. Denne gang er det med Konsulenthuset Let’s Involve, der tilbyder rådgivning, planlægning, gennemførsel og facilitering af inddragende procesforløb, der fører til mere værdiskabende arbejds- og beslutningsprocesser. Let’s Involve har særligt ekspertise i strategiprocesser og eksekvering af strategier, og bruger nyskabende værktøjer som Future Search, medarbejderdrevne innovationsprocesser og LEGO Serious Play.
Med aftalen skal Lyngby Boldklubs forretningsudviklere og salgskonsulenter hjælpe Let’s Involve med at skabe vækst og forretning gennem et proaktivt og strategisk salgsarbejde.
”Vi ser frem til et stærkt partnerskab med Konsulenthuset i Lyngby Boldklub, hvor vi i fællesskab har lagt en klar handlingsplan og konkrete mål for vores samarbejde, hvor fokus er på at skabe ny forretning,” forklarer Anders Jacobi, adm. direktør i Let’s Involve, som blev stiftet i 2015.
Selvom virksomheden er ung, så er missionen klar. De vil udbrede brugen af inddragelse som et værdifuldt værktøj til at skabe bedre beslutningsprocesser – både i private virksomheder, i medlemsforeninger og i politisk styrede organisationer .
For Lyngby Boldklub Konsulenthus er det også med stor glæde, at de har indgået BusinessPartner-aftalen.
”Let’s Involve er en spændende virksomhed med store ambitioner. Derfor ser vi frem til partnerskabet, hvor vi skal udføre et strategisk salgsarbejde for dem og opbygge relationer til potentielle forretningsforbindelser,”   fortæller Dennis Poulsen, adm. direktør i Lyngby Boldklub.
 
Aftalen træder i kræft pr. dags dato og du kan læse mere om Let’s Involve på deres website lige her. 
 

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn
Del på email
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x