Lasse Rise vender hjem til Lyngby

foto: Lyngby Boldklub
Lasse Rise vender hjem til Lyngby
 
Lasse Rise er tilbage hos Lyngby Boldklub efter fem-et-halvt års fravær. Angriberen har skrevet under med De Kongeblå og skifter på en fri transfer.
 
Lyngby Boldklub har onsdag skrevet kontrakt med sommerens anden forstærkning. Og det er et velkendt ansigt, der har sat sin autograf på en kontrakt med De Kongeblå. Lasse Rise vender således tilbage til Lyngby Boldklub, hvor han fik sit store Superliga-gennembrud og da han allerede har bestået sit lægetjek er han klar til at starte op med resten af Superliga-holdet. Og det glæder cheftræner David Nielsen:
 
”Lasse har siden han forlod os fået en masse Superliga-erfaring, og han har det ekstra niveau af kvalitet vi har brug for. Han er en dygtig spiller, der kender måden vi spiller på og som kan løfte hele holdet med sine kvaliteter. Så vi er selvsagt glade for, at Lasse har valgt at vende hjem til Lyngby” udtaler David Nielsen og fortsætter:
 
”Jeg har forberedt Lasse på, at han får den hårdeste sommer i hans liv og det er han klar til at gennemføre. Det vidner om en moden spiller, der ønsker at presse det bedste frem i sig selv til holdets bedste” fortæller David Nielsen.
 
Lasse Rise kan på fodboldcv’et skrive 84 Superliga-kampe – af dem er de 23 spillet for De Kongeblå inden Rise drog videre til Randers FC og siden Esbjerg fB. Lasse Rise glæder sig over at vende hjem til Lyngby Boldklub, og han er klar på at gøre en forskel for De Kongeblå i Superligaen:
 
”Lyngby har været min førsteprioritet hele vejen, og mine snakke med David har bekræftet at det er det rigtige for mig. Jeg kender også mange af spillerne her, og ved at det er dygtige fodboldspillere og at her er et godt omklædningsrum. Jeg vil gerne være med til det projekt, der er i Lyngby så jeg er glad for at være tilbage og glæder mig til at bidrage – forhåbentlig med mål og en masse godt offensivt spil” fortæller Lasse Rise.
 
Ud over Randers, Esbjerg og Lyngby har Lasse Rise også barndomsklubben Avarta på listen over tidligere klubber. Meritterne tæller også 2 kampe for Ligalandsholdet i 2012.
 
Lasse Rise har underskrevet en kontrakt frem til 31. december 2017.
 

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products