Lyngby-talent foran mulig landsholdsdebut

Foto: fodboldbilleder.dk
 
Lyngby-talent foran mulig landsholdsdebut
Gustav Marcussen kan få sin første ungdomslandskamp, når han drager med U18-landsholdet til Montenegro fra den 8. til den 13. maj for at spille to venskabskampe
De Kongeblå har som regel spillere udtaget til diverse ungdomslandshold, og ofte er det de samme spillere, som går igen, når landstrænerne skal sætte navn på de udvalgte. Nu har hårdt arbejde og dedikation så givet pote for endnu et Lyngby-talent, da Gustav Marcussen er blevet efterudtaget til U18-landsholdets forestående venskabskampe mod Montenegro den 10. og 12. maj.
17-årige Marcussen står endnu ikke noteret for en kamp i landsholdsregi, selvom han tidligere har været udtaget til U17-landsholdet, men nu får han altså måske chancen i de kommende to kampe mod Montenegros U18-landshold. Udtagelsen kommer i forlængelse af et flot forår fra Lyngby-talentets side, hvor han har imponeret på De Kongeblås formstærke U19-hold, ligesom han desuden har gjort sig bemærket for reserveholdet ved flere lejligheder.
Marcussen samles med resten af U18-landsholdet i København den 8. maj, og han kan glæde sig over et velkendt ansigt til sin første udtagelse. Lyngbys U19-anfører, Oliver Kjærgaard, er nemlig også udtaget til de to venskabskampe, og dermed bliver der altså dobbelt kongeblåt islæt, når de danske drenge skal i aktion under varmere himmelstrøg.
 

Jensen: Vi skal have hele Lyngby Stadion med

Rømer: Lyngby-ånden skal findes frem på søndag

Skift til eesy og spar på dit mobilabonnement

0
    0
    Din kurv