U19 fik 1-1 mod FCK mens U17 tabte 3-0

Foto: fodboldbilleder.dk
 
U19 få minutter fra sejr over FCK
 
U19 måtte nøjes med 1-1 på en sen indkasseret straffesparksscoring, mens U17 tabte 3-0 i de to mandskabers dobbeltopgør mod FCK lørdag eftermiddag
 
De Kongeblå U17- og U19-hold var lørdag eftermiddag draget en tur til Frederiksberg, hvor FC Københavns talenter ventede i et vanligt dobbeltopgør. I U17’s tilfælde var der revanche på dagsordenen efter 0-2-nederlaget i forårspremieren til selv samme modstander for to weekender siden, mens U19 skulle fortsætte de positive takter fra opstarten og 3-1-sejren over OB ugen før.
 
Ramt U17-hold tabte
U17-talenterne jagtede som sagt revanche fra forårspremieren, hvilket i sig selv er en svær opgave, når modstanderen er ligaens suveræne, ubesejrede tophold, som blot har smidt point to gange i sæsonen. At De Kongeblå så yderligere er hårdt plaget af skader, mens topscorer Emilio Simonsen og offensivspilleren Oliver Bjerregaard måtte undværes grundet henholdsvis karantæne og landsholdstjeneste, gjorde ikke opgaven nemmere.
 
De talentfulde Lyngby-spillere forsøgte imidlertid efter bedste evne at tage kampen op, men de måtte sande, at topholdet bare er i en klasse for sig i dette års U17 Liga. På tre mål af ligatopscorer Jonas Wind, der ligeledes scorede begge mål i det omvendte opgør, sejrede FCK-talenterne således 3-0 og fortsatte dermed deres dominans i toppen af rækken. De Kongeblå falder med nederlaget en enkelt plads tilbage i tabellen, hvor de nu indtager rækkens syvendeplads.
 
U19 få minutter fra sejr
På U19-siden var situationen før kampstart den omvendte ift. U17-regi, for her jagtede FCK’erne revanche fra et 0-2-nederlag fra sæsonpremieren tilbage i august måned. Ved den lejlighed bragte Lorent Callaku De Kongeblå foran på et brag af et langskud, og noget kunne tyde på, at FCK er lidt af en yndlingsmodstander for offensivspilleren – på endnu et langskud i anden halvleg kanonerede han i hvert fald på ny sit mandskab foran 1-0. 
 
Den føring varede ved helt frem til de sidste fem minutter af opgøret, men så begik Kevin Tshiembe straffespark ved at trække i nødbremsen, hvilket resulterede i et rødt kort til midtstopperen. Fra de 11 meter svigtede Carlo Holse ikke, og dermed sluttede opgøret 1-1, selvom det længe lignede en kongeblå sejr. Med pointdelingen avancerer Lyngby-talenterne til U19 Ligaens ottendeplads, hvor de står noteret for 12 point i 13 kampe og endnu er ubesejrede i foråret.
 

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products