Det danske U16-landshold besejrede både Frankrig og Holland i Amsterdam

Foto: fodboldbilleder.dk
 
Bjerregaard og co. imponerede i Holland
 
Med Lyngby-talentet Oliver Bjerregaard som en del af truppen sikrede det danske U16-landshold sig en flot placering ved en netop overstået turnering i Amsterdam
Det danske U16-landshold er netop hjemvendt fra en succesrig firenationersturnering i Amsterdam, hvor De Kongeblå var repræsenteret i form Oliver Bjerregaard, der til daglig spiller på klubbens U17-hold. Rasmus Beyer skulle oprindeligt også have været en del af 20-mandstruppen, men han måtte desværre trække sig med en skade forud for afrejse, og derfor var det op til Bjerregaard at holde den kongeblå fane højt.
 
Det fik han dog ikke mulighed for i turneringens første to kampe mod Holland og Frankrig, for der var den vævre offensivspiller henvist til bænken i samtlige to gange 80 minutter. Herfra kunne han se sine danske holdkammerater imponere stort ved først at vinde 3-2 over Frankrig og sidenhen besejre de hollandske værter 2-1, hvilket sikrede en dansk førsteplads op til gruppefinalen mod Italiens talenter.
Artiklen fortsætter under annoncen…
Til denne kamp var Bjerregaard foretrukket fra start på højre fløj, og her blev det hurtigt tydeligt, at der var en svær opgave i vente. Danskerne var meget på bolden, men havde svært ved for alvor at true den stramme italienske organisation, og da italienerne var skarpe i den anden ende, sluttede de danske talenters uge med et 0-2-nederlag. Bjerregaard fik fuld tid i kampen, der samlet set var hans tredje i den danske landsholdstrøje.
 
På trods af nederlaget i den sidste kamp sluttede det danske U16-landshold på en imponerende andenplads kun ét point efter Italien. Det tegner dermed godt for de unge talenter frem mod kommende opgaver, som er en træningssamling i Tilst om en lille måneds tid samt en UEFA-turnering i Polen den 17.-22. maj.
 

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products