Oskar Snorre og Jens Odgaard er på ny udtaget til U17-landsholdet

Foto: fodboldbilleder.dk
Lyngby-talenter skal igen på landsholdstjeneste
 
På vanlig vis er Oskar Snorre og Jens Odgaard udtaget til U17-landsholdet, der denne gang skal møde Frankrig i to træningskampe
 
Knap er U-landsholdene vendt hjem fra en veloverstået træningslejr i Tyrkiet, før det igen går løs for de unge talenter. Allerede den 8. februar rejser U17-landsholdet nemlig til Frankrig for at spille to træningskampe mod det franske U17-landshold, og her er Lyngby-spillerne Oskar Snorre og Jens Odgaard ikke overraskende en del af 20-mandstruppen.
 
De to kongeblå talenter var også en del af den seneste træningslejr i Tyrkiet, som i Snorres tilfælde kastede en enkelt optræden af sig, mens Odgaard fik spilletid i begge kampe. Bliver det tilfældet igen, kan angriberen Odgaard tilføje U-landsholdskamp nummer 18 og 19 til sit CV, mens målmanden Snorre får mulighed for at spille kamp nummer 10 og 11 i U-landsholdsregi.
 
Det første af de to opgør mod Frankrig spilles den 10. februar klokken 16.00 på Joigneau Stadium, De la Fontaine, og det andet møde finder sted på Pibarot Stadium, Clairefontaine den 12. februar klokken 11.00. Umiddelbart derefter rejser U17-landsholdet hjem til Danmark, hvor de forventes at lande i Kastrup Lufthavn klokken 20.00.   
 
 

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn
Del på email
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x