Divisionsforeningen og klubberne er enige om fælles tidspunkter

foto: fodboldbilleder.dk
Nye spilletidspunkter i Bet25 Ligaen
Lyngby Boldklub og de øvrige klubber i 1. Division er blevet enige om at fastlægge en ny, fælles ramme for kamptidspunkter i rækken. Samtidig er der udvalgt fire TV-kampe for de første runder i foråret.
 
Divisionsforeningen har med opbakning fra samtlige klubber i 1. Division vedtaget faste spilletidspunkter for kampene i 1. Division. Det betyder helt konkret, at 5 af 6 kampe – hvoraf en kamp TV-transmitteres live – som hovedregel nu afvikles søndage klokken 13.45, mens en enkelt kamp udvælges som Bet25 Ligaens ”Match of the Week” og afvikles med TV-dækning torsdag aften omkring klokken 18.
 
Viasat, der ejer TV-rettighederne i ligaen, vil dermed fortsat sende to kampe live. Tiltaget skal gøre det lettere for fans, kommercielle partnere og klubberne at planlægge deres aktiviteter samt forbedre dækningen af 1.divisionskampene.
 
Ændringerne medfører, at flere af Lyngbys kampe flyttes. Alle kampe er automatisk rykket til søndag kl. 13.45 og nogle uger før udvælges TV-kampene, som man kender dem i dag. Men kun 1 enkelt kamp i hver runde vil altså have mulighed for at flytte kampdag og spilletidspunkt.
 
Samtidig med offentliggørelsen af de nye spilletidspunkter ligger de første 4 ”Match of the Week”-kampe klar. Her har Lyngby fået en enkelt tildeling, der betyder at topkampen mod Vendsyssel rykkes til torsdag den 17. Marts kl. 18.00. De øvrige kampe afvikles dermed søndag klokken 13.45 – hvilke af disse, der transmitteres på Tv3 Sport offentliggøres på et senere tidspunkt.
Du kan se alle Lyngby Boldklubs spilletidspunkter ved at klikke her.
Lyngby starter foråret med en hjemmekamp mod Skive søndag den 13. marts kl. 13.45. Derefter går turen til Vendsyssel (torsdag d. 17. marts kl. 18) inden påskeprogrammet, hvor De Kongeblå møder HB Køge hjemme Skærtorsdag d. 24. marts kl. 13.45 og FC Roskilde ude 2. påskedag, mandag d. 28. marts kl. 13.45.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products