Også de ældste talenthold er tilbage efter ferien

foto: fodboldbillede.rdk
U17 og U19 igang med opstarten
Flere spændende træningskampe er på programmet for De Kongeblå U17- og U19-talenter i januar og februar måned.
Forberedelserne til forårssæsonen er i fuld gang i Lyngby Boldklub, og det er den naturligvis også på klubbens U17- og U19-hold. Spillerne er for længst mødt ind til første træningspas efter juleferien, mens første træningskamp er lige på trapperne.
U17-talenterne er første mandskab i aktion, når de allerede i kommende weekend krydser klinger med AB’s U17-hold. En uge senere kommer Helsingborgs U17-talenter så på besøg på Lyngby Stadion, inden De Kongeblå sammen med U19-holdet tager til Halmstad for at møde deres U17-hold. Efterfølgende er det så tid til en træningslejr i varmere himmelstrøg, og så er det faktisk alvor, for allerede den 27. februar åbner U17-talenterne forårssæsonen i U17 Ligaen med en udsat hjemmekamp mod FCK.
U19 skal første gang i aktion onsdag den 20. januar, når de åbner kampkontoen for 2016 mod HIK’s U21-hold. Dernæst følger opgør mod 2. divisionsklubberne Brønshøj og B1908, inden turen går til Halmstad, hvor svenskernes U19-mandskab byder op til dans. Cirka en uge senere tager De Kongeblå så på træningslejr, hvorefter endnu et seniorhold, AB Tårnby, venter den 27. februar i den sidste træningskamp inden forårspremieren mod OB den 5. marts.
Oversigt over U17’s træningskampe vinteren 2016:
16. januar kl. 16.00 mod AB U17 (U)
23. januar kl. 12.00 mod Helsingborg IF U17 (H)
31. januar kl. 11.30 mod Greve U17 (U) – blandet U15-U16-hold
6. februar kl. 15.00 mod Halmstad U17 (U)
Oversigt over U19’s træningskampe vinteren 2016:
20. januar kl. 19.15 mod HIK U21 (U)
23. januar kl. 14.30 mod Brønshøj (U)
30. januar kl. 11.45 mod B1908 (U)
6. februar kl. 12.00 mod Halmstad U19 (U)
27. februar (kamptidspunkt endnu ikke fastlagt) mod AB Tårnby (U)
Holdenes træningslejr er endnu ikke endeligt fastlagt, men det forventes, at den kommer til at finde sted omkring uge 7.
 
 

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products