Adnan Curovic rykkes fra U18 til U19-landsholdet

foto: fodboldbilleder.dk.
Lyngby-talent forfremmes til U19-landsholdet
Adnan Curovic er blevet udtaget til U19-landsholdets træningslejr i Tyrkiet i næste uge
Lyngby-talentet Adnan Curovic kan i morgen fejre sin 18-års fødselsdag, men det er ikke det eneste, den unge forsvarsspiller kan glæde sig over i disse dage. Han er nemlig blevet udtaget til U19-landsholdets træningslejr i Antalya i Tyrkiet i næste uge, som løber fra mandag den 18. januar til søndag den 24. januar.
Curovic står i alt noteret for 20 ungdomslandskampe fordelt på U16-, U17- og U18-landsholdet, og han er således langt fra ukendt i landsholdsammenhæng. Lyngby-talentet har imidlertid ikke tidligere været en del af U19-landsholdet, da han er årgang 1998 og derfor stadig spilleberettiget til U18-landsholdet, men forsvarsspillerens solide præstationer for Lyngbys U19-mandskab har altså fortjent resulteret i en udtagelse på et højere niveau. 
Der er udover Curovic kun tre andre årgang 1998-spillere med i U19-landstræner Bent Christensens 20-mand store trup, hvor der i øvrigt også er blevet plads til et tidligere Lyngby-talent, den nuværende Ipswich-spiller Victor Guldbrandsen.
 

Et enkelt point med hjem fra Sønderjylland

Finnsson: Vi skal være skarpe

Truppen til kampen mod Sønderjyske

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products