At arbejde med salg ud fra relations- og netværksstilgangen kræver det rigtige mindset

Hvad kan jeg bidrage med?
Af Pernille Vaaben Nielsen
Vi befinder os i dag i et netværkssamfund, hvor stærkere relationer aldrig haft en større betydning end nu for at skabe resultater i din virksomhed.
At arbejde med salg ud fra relations- og netværksstilgangen kræver det rigtige mindset. For at skabe succes er det først og fremmest afgørende, at vi fokuserer på at opbygge tillid og hjælpe, før vi kan sælge. I Lyngby Boldklub arbejder vi derfor altid ud fra mantraet: "Hvad kan jeg bidrage med?". I praksis betyder det f.eks., at vi både til interne møder i organisationen og til vores arrangementer i MorgenNetværket laver øvelser, hvor hver deltager byder ind med viden, kompetencer, ressourcer eller relationer.
Vær konkret og specifik
For at opnå succes, så er det dog vigtigt, at vi er konkrete. Ofte sker det modsatte dog. Et eksempel herpå er, når en deltager siger: "Jeg kan bidrage med et stort netværk inden for it-branchen" eller "Jeg har stærke kompetencer indenfor salg." For de andre deltagere er det svært at forholde sig til, da det er for upræcist. Jo mere specifikke vi kan være, desto større er muligheden for at hjælpe netværket. Når vi laver øvelsen i netværket, så er kravet, at det skal være konkret og brugbart for de andre. Et godt eksempel er i stedet "Jeg kan bidrage med en god relation til Gorms, hvor jeg kender deres køkkenchef" eller "Jeg har været på kursus i LinkedIn, så hvis I har brug for gode råd til, hvordan I kan benytte medier som salgsværktøj, så hjælper jeg gerne." 
Styrk og dyrk dine relationer på de digitale platforme
I salgsprocessen rummer de digitale platforme også et stort potentiale for at opbygge stærke relationer. Leif Carlsen fra virksomheden Social Selling Company rådgiver til dagligt virksomheder om LinkedIn som værktøj til at skabe tillid og relationer mellem mennesker. I indlægget "Lad være med at sælge, hvis du vil sælge," benytter han begrebet "Unselling", som kodeordet til succes via relationssalg. Unselling betyder, at vi skal kommunikere med både nuværende og potentielle kunder på en "usælgende" måde, hvor vi skruer ned for salgsbudskaberne og i stedet biddrager med viden og kompetencer. I Lyngby Boldklub tror vi på den tilgang og værdien i at dele viden. På vores LinkedIn-profil finder du derfor tips og inspiration til interessante indlæg, artikler og gå-hjem-møder, som omhandler ledelse, salg, sport, marketing og kommunikation, da felterne repræsenterer vores kompetencer.
Kom med som gæst til vores MorgenNetværk
Kunne du tænke dig at vide mere om, hvordan du kan arbejde med relationssalg og netværk – både fysisk og på digitale platforme? Så kan du komme med som gæst og onsdag den 9. december kl. 7.15 – 9.00. Ud over netværksøvelser så byder programmet på indlæg ved Leif Carlsen, som deler ud af sin viden om, hvordan du kan arbejde med relationssalg på LinkedIn. Du skal blot sende en mail til Pernille Vaaben Nielsen på pvn@lyngby-boldklub.dk.
 

Lyngby Boldklub A/S søger klubudviklere til pigefodbold i Det Blå Fodboldnetværk

Fansene kårede Lucas Lissens til Man of the Match

De Små Vikinger indtog Lyngby Stadion til julehygge

0
    0
    Din kurv