Jeppe Kjær dobbelt målscorer

foto: fodboldbilleder.dk
Lyngby nedlagde Silkeborg!
Lyngby bragte tålmodighed, fight og godt offensiv spil med til Silkeborg, og så gjorde det mindre at hjemmeholdet kom foran. Lyngby slog igen og vandt fortjent med 2-1.
Lørdag eftermiddag var der opryknings-favorit-træf på Mascot Park i Silkeborg. De rød-hvide havde sat de blå-hvide i stævne, og det kom der en rigtig fin kamp ud af. Hjemmeholdet startede bedst og kom frem til et par løse muligheder i indledningen og overtaget var akkurat stort nok til, at det ikke virkede ufortjent da Martin Thomsen sparkede Silkeborg foran efter 22 minutter.
Her havde Silkeborg fasthold et fint pres, og på et indlæg i boksen vandt en SIFer duellen med Andreas Larsen. Og så kunne Martin Thomsen let score til 1-0. Herefter overtog Lyngby dog kontrollen med kampen. Overvægten i spil og muligheder var tydelig, og chancerne begyndte så småt også at komme. Blandt andet til Jeppe Kjær, der dog ramte den helt skævt på et ellers fint angreb efter 31 minutter.
Tre minutter senere var han dog skarp – som vanligt, fristes man til at sige. Jeppe Kjær har fået en fantastisk start i Lyngby-trøjen og lørdag var han på spil igen efter et mønsterangreb af De Kongeblå. Michael Lumb satte David Boysen i scene på venstrekanten og topscorerens indlæg lå perfekt midt for mål, hvor Jeppe Kjær dukkede op. BANG! Og 1-1.
Nicolaj Agger fik halvlegens sidste mulighed, men hans fine langskud gik tæt forbi mål. Pausestillingen var derfor 1-1, og så ventede en spændende 2. halvleg, hvor Lyngby fortsatte med at kontrollere kampen – og flere gange var tæt på at overføre overtaget til måltavlen.
Lidt bekymrede miner, var der dog også plads til. Vito Mistrati var gået ud i pausen med en forstrækning i låret og i 2. halvleg lignede Dennis Sørensen, Philip Rasmussen og Thomas Sørensen også folk, der havde smerter. Fighten var ubarmhjertig hård fra begge sider, og der blev gået til stålet. Lyngby stod dog flot imod og tillod aldrig hjemmeholdet at få det fysiske overtag.
Når De Kongeblå samtidig satte fart i kuglen, så så hjemmeholdets defensiv ofte vaklende ud. Jeppe Kjær var tæt på at skabe en drømmeassist efter et fantastisk angreb, mens Lasse Fosgaard headede på overliggeren. Det trak op til mål, og med godt ti minutter igen kom forløsningen.
Jeppe Kjær gled af og satte totalt Dennis Flinta i en løbeduel, og med et skarpt træk passerede han også SIF-målmand Thomas Nørgaard. Sikker scoring i det tomme net og vild jubel over en føring, der skulle tage en god del tid at fighte med ud i bussen.
Silkeborg pressede forståeligt på mod slutningen – både med nærgående frispark tæt på feltet og en keeper med fremme på hjørnespark. Missionen lykkedes dog for Lyngby, der efter 96 hårde minutter kunne juble over en flot udesejr. De Kongeblå vinder med 2-1.
Match Facts:
Silkeborg IF – Lyngby BK 1-2 (1-1)
1-0 Martin Thomsen (22), 1-1 Jeppe Kjær (34), 1-2 Jeppe Kjær (81)
Lyngbys startopstilling:
16. Andreas Larsen – 20. Jeppe Brandrup, 4. Mathias Tauber (c), 24. Thomas Sørensen (<-> 12. Mads Nordam (69)), 3. Michael Lumb – 14. Philip Rasmussen, 13. Vito Mistrati (<-> 22. Bror Blume (46)) – 9. Lasse Fosgaard, 21. David Katz Boysen (<-> 11. Danilo Arrieta (74)) – 19. Dennis Sørensen, 15. Jeppe Kjær.
Ikke benyttet:
1. Viktor Noring, 8. Oke Akpoveta, 17. Casper Højer Nielsen, 41. Jens Odgaard.
Advarsler:
David Boysen, Thomas Sørensen – begge Lyngby.
Dennis Flinta, Mikkel Vendelbo – begge Silkeborg.
Tilskuere:
1736 på Mascot Park, Silkeborg

Køb dine kongeblå julegaver i vores pop-up bod

Lyngby Boldklub tager afsked med Niels Lawaetz

Lyngby Boldklub A/S søger klubudviklere til pigefodbold i Det Blå Fodboldnetværk

0
    0
    Din kurv