U19 sejrede i Carlsberg Sport Cup

Finalen i U19-turneringen i Carlsberg Sport Cup blev som ventet en intens og meget jævnbyrdig affære. Randers Freja og Lyngby Boldklub gav hinanden kamp til stregen, men til sidst kunne Lyngby juble over en finalesejr på 1-0.
Randers Freja og Lyngby var i gruppespillet de to bedste mandskaber i hver deres pulje, og det betød naturligvis at de to klubber tørnede sammen i finalen på opvisningsbanen på Lyngby Stadion. Kampen blev akkurat så lige og intens som man kunne have forventet, om end der måske var en lille overvægt i spillet til Lyngby – i hvert fald i indledningen, hvor det dog alligevel var Randers, der havde de to største chancer. Begge gange tog U19-målmand Jonas Elkjær sig dog flot af forsøgene.
Opgøret bølgede derefter frem og tilbage, og fandt vel aldrig et naturligt leje med en angribende og en forsvarende part. Der var optræk til muligheder i begge ender, men forsvarsspillet på begge mandskaber var fortrinligt og gjorde det svært for modstanderne at bryde igennem. Den sidste timing og kvalitet manglede ganske enkelt hos angriberne.
Efter en times spil lykkedes det alligevel at få brudt dødvandene. Lyngbys Christian Akkerman fik muligheden uden for feltet i banens højre side, og med et følt venstrebensskud lagde han bolden flot op i modsatte hjørne. En meget fin detalje og en flot scoring til 1-0.
Kampens sidste halve time blev med masser af finalenerver og opgøret var hektisk. Randers angreb mest, men Lyngby-defensiven holdt stand og dermed kunne U19-holdet juble over en finalesejr på 1-0. Det var man naturligvis tilfreds med i trænerlejren, hvor U19-træner Thomas Lollike har været glad for kampene i Carlsberg Sport Cup:
"Det var en fin finalekamp, men de andre kampe var nu også gode. At prøve os af på den her måde mod en ligakollega giver os et vigtigt billede af, hvor vi er i vores forberedelser. Randers er et godt hold og et hold, som vi traditionelt har det rigtig svært imod, så der er ingen tvivl om at vi er glade for sejren" fortæller Thomas Lollike, der har været godt tilfreds med arrangementet og kvaliteten i kampene:
"I Carlsberg Sport Cup'en som helhed har vi haft nogle udsving, men Mikko og jeg har fået en masse svar. Og vigtigst af alt har vi set et godt top-niveau, og netop det niveau skal være den målestok for os i det arbejde vi nu skal igang med" fortæller Thomas Lollike.
Randers Freja bedst i U17
Trods nederlaget i U19-turneringen kunne Randers Freja dog igen i år rejse hjem med en pokal i bagagen. For i U17-turneringen, der afvikles som ligaformat, var Kronjyderne ganske enkelt stærkest. 4 kampe gav maksimale 12 point og med en målscore på 19-4 var der ingen tvivl – Randers Freja var bedst, og det blev cementeret i sidste runde med en 5-1-sejr over IFK Norrköping.
U17-holdet fra Randers vandt turneringen foran Lyngby Boldklub og AB. Lyngby spillede på sidstedagen mod Zrinjski Mostar, der blev besejret med hele 7-2. Det var dog ikke nok til at nå Randers Freja, der vinder U17-turneringen med en margen på 3 point.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products