Tre Lyngby-spillere udtaget til U16-landsholdet

I disse dage er det danske U17- og U18-landshold samlet for at spille henholdsvis EM-kvalifikationskampe og venskabskampe, og i alt er fire Lyngby-spillere med de to landshold på tjeneste. Lyngby-glæden stopper imidlertid ikke her, for U16-landsholdets trænerteam har efter to træningssamlinger i Tilst i denne måned offentliggjort deres 20-mandstrup til to venskabskampe mod Ungarn i oktober, og her er tre Lyngby-spillere at finde. Adam Sørensen, Rasmus Beyer og Oliver Bjerregaard er således alle udtaget til de to opgør mod Ungarn den 6. og 8. oktober, som spilles på henholdsvis Spar Nord Arena i Skive og Vildbjerg Arena i Vildbjerg.
De tre talenter, som alle er årgang 2000, gør sig til dagligt på Lyngbys U17-hold, hvor de på trods af deres status som førsteårsjuniorer får pænt med spilletid. Både Oliver Bjerregaard og Rasmus Beyer har spillet fra start i U17-mandskabets tre ligakampe indtil nu, mens Adam Sørensen alle gange har været med i truppen og ageret indskifter. Beyer har primært gjort sig gældende på den centrale midtbane, hvor han med sin fart og power er en evig trussel mod modstanderens mål, mens Bjerregaard er en teknisk dygtig kantspiller med et godt, glidende løb. Adam Sørensen er en dygtig og pålidelig venstre back, der tro mod Lyngbys principper har fine offensive kvaliteter, og derfor også har gjort sig på kanten i visse tilfælde.
U16-landsholdet er det yngste landshold i DBU-regi, og derfor er det også første gang, at de unge talenter får mulighed for at prøve sig af i det fine selskab. U16-landsholdet spiller, ligesom U18-landsholdet, kun venskabskampe, mens U17- og U19-landsholdet spiller kvalifikation til næste slutrunde – i dette tilfælde EM til sommer. 
 

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products