Spændende mandskab skal op mod AB

Onsdag aften byder på årets første pokalkamp for De Kongeblå, der drager til Gladsaxe for at møde lokalrivalerne fra AB. Med i truppen er blandt andet tre U19-spillere.
Efter ABs nedrykning til 2. division var der egentlig ikke udsigt til, at de to traditionsklubber Lyngby og AB skulle spille lokalopgør i denne sæson. Men heldet og skæbnen kom de hungrende fans til undsætning, og i DBU Pokalens første runde tørner De Kongeblå derfor sammen med akademikerne fra Gladsaxe.
Gladsaxe Stadion lægger kulisse til onsdag aften, hvor Lyngby skal forsøge at overføre momentum fra 1. division. Her har De Kongeblå lagt fra land med tre sejre i de tre første kampe, hvor HB Køge, AC Horsens og Silkeborg er blevet besejret. AB lagde for land med en nulløsning mod Hvidovre i deres 2. divisions-gruppe, og det var vel i bund og grund en okay start for et AB-hold, der har bebudet genopbygning og genoprykning som sæsonens mål.
AB råder trods nedrykningen over et ganske slagkraftigt mandskab. Profiler som Simon Bræmer, Linus Olsson, Rasmus Hansen, Jannich Stoch og Andreas Moos er fortsat at finde i den grønne trøje, der også har fået nye medlemmer denne sommer – blandt andet angriberen Tobias Thomsen og de spændende offensivspillere William Kvist og Ekrem Aydemir.
Lyngbys trænerteam med David Nielsen i spidsen har til kampen valgt at skifte noget ud i forhold til weekendens topkamp mod Silkeborg. Matchvinder David Boysen, anfører Mathias Tauber og arbejdsbien Lasse Fosgaard er blandt de navne, som ikke er at finde i onsdagens pokaltrup. Her er det til gengæld plads til tre U19-spillere – forsvarsspilleren Kevin Tshiembe, offensivspilleren Lorent Callaku og U18-landsholdsaktuelle Oliver Kjærgaard.
Der er kick-off på Gladsaxe Stadion klokken 20.00. Fra AB skal vi hilse og sige, at de glæder sig til at byde alle kongeblå fans velkomne, men at man skal være opmærksom på, at boderne kun modtager kontanter og betalinger med mobiltjenesten MobilePay.
Lyngbys trup mod AB:
1. Viktor Noring (GK), 16. Andreas Larsen (GK), 5. Valon Ljuti, 6. Mads Gabel, 8. Oke Akpoveta, 10. Surprise, 11. Danilo Arrieta, 12. Mads Nordam, 13. Vito Hammershøy-Mistrati, 14. Philip Rasmussen, 17. Casper Højer Nielsen, 20. Jeppe Brandrup, 22. Bror Blume, 23. Gustav Therkildsen, 24. Thomas Sørensen, 28. Kevin Tshiembe, 32. Oliver Kjægaard, 34. Lorent Callaku.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products