Snorre og Odgaard i kamp for landsholdet

Der var kampe til Oskar Snorre og Jens Odgaard, da det danske U17-landshold spillede Open Nordic-turnering i Sverige. Også Oliver Kjærgaard og Adnan Curovic er landsholdsaktuelle.
I den forgangne weekend var der Open Nordic-turnering i Sunne i Sverige. Her deltog det danske U17-landshold og det var med to Lyngby-spillere i truppen. Fra U17-holdet på Lundtoftevej var der således plads til målmand Oskar Snorre og angriberen Jens Odgaard, og begge kom i aktion fra start i den første gruppekamp mod Norge – en kamp Danmark vandt sikkert med 3-1.
I de efterfølgende kampe ventede Polen og Finland. Polen trak det længste strå mod et dansk hold uden Snorre, men med Odgaard som indskifter. 2-0 vandt polakkerne, mens Finlands-kampen blev en pointdeler med 1-1. Her var Danmark ellers klart bedst og danskerne vadede i chancer – men ind ville bolden ikke, så de danske talenter måtte nøjes med 1 point til gruppestillingen. Snorre og Odgaard spillede begge fra start.
Resultatet betød bronzekamp mod Island, der viste sig som en styrkeprøve for Danmark. Odgaard var med fra start, mens Oskar Snorre så hele kampen fra bænken. Her kunne han se kampen gå i straffesparkskonkurrence – og her var Island skarpest og vandt med 5-4. Danmark slutter dermed som nummer 4 i Open Nordic.
Kjærgaard og Curovic udtaget – afbud fra Kaalund
Det er dog ikke kun Oskar Snorre og Jens Odgaard, der er aktuelle i DBUs ungdomslandsholdstrupper. Oliver Kjærgaard og Adnan Curovic er med, når U18-landsholdet samles i Tilst den 25.-26. august til en træningssamling. Samlingen er den sidste inden U18-landsholdet til september drager til Schweiz for at spille to træningskampe. Med i Tilst er i øvrigt også Jacob Bruun Larsen, som Lyngby i foråret solgte til Borussia Dortmund.
Sidst, men ikke mindst, blev Mads Kaalund i sidste uge udtaget til det danske U20-landshold, der i øjeblikket er samlet til træning og kamp mod Liverpools U21-mandskab. Kaalund har dog i sidste øjeblik meldt fra med en lille skade. U20-landsholdet spiller torsdag aften.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products