Mikkel Marker ansat som ny fysisk træner

Lyngby Boldklub har ansat ny fysisk træner i form af Mikkel Marker, der tidligere har stået for den fysiske træning hos OB og det danske kvindelandshold.
Mikkel Marker starter i sit nye job den 1. August, hvor han overtager den fysiske træning fra Morten Randers. Mikkel Marker har de seneste 7 år været tilknyttet OB – de sidste 4,5 år som fysisk træner for Superligaholdet. Derudover er Mikkel Marker kandidat i Idræt og Sundhed med speciale i træningsfysiologi, og det er i det hele taget en tung profil som Lyngby Boldklub fremover har i spidsen for den fysiske træning:
”Vi er glade for aftalen med Mikkel, der sikrer at vi bibeholder et højt niveau på den fysiske træning. Mikkel er med sin baggrund som fysisk fodboldtræner og landstræner på mellem- og langdistance løb en stærk profil, der også har den rette akademiske ballast. Vi føler fortsat, at vi kan hente nogle procenter på den fysiske træning og den opgave er vi sikre på at Mikkel kan løfte sammen med resten af trænerteamet” fortæller adm. direktør Dennis Poulsen.
Ud over at være fysisk træner for OB og landstræner i Dansk Atletik Forbund har Mikkel Marker også været fysisk træner for det danske kvindelandshold samt cheftræner for mellem og langdistanceløberne i Københavns Idrætsforening. Mikkel Marker har selv en baggrund som eliteløber, divisionsspiller og er desuden medforfatter på en bog om atletiktræning, der udkommer senere på året.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products