Gårsdagens kampe i Carlsberg Sport Cup flaskede sig sådan, at Lyngby og Randers Freja vil besætte de to første pladser såvel i U17 som U19 turneringen.
I de to U17 kampe blev udfaldet sådan, at AB spillede 2-2 IFK Norrköping, og Randers Freja endnu engang sejrede, denne gang hele 6-1 mod de bosniske drenge fra Mostar. I U19 turneringen skulle finaledeltagerne findes og trods et 1-0 nederlag til Mostar, lykkedes det De Kongeblå fra Lyngby at kvalificere sig til finalen på bedre målscore end netop Mostar. I puljens anden kamp fik Fredrikstad deres første sejr med en snæver 3-2 sejr over FRAM Reykjavik.
Modstanderen for Lyngby i finalen bliver Randers Freja, der vandt en snæver 1-0 sejr over AB. I puljens anden kamp fik det sympatiske hold fra Istanbul Basaksehir endelig en sejr med 1-0 over Falkenberg, men det var ikke nok til at rykke op og ned på stillingen.
Finalen i U19 turneringen bliver dermed et rent dansk anliggende og herfra vil vi gerne opfordre folk til at komme op og se vores talentfulde U19 drenge kl. 13 på Lyngby Stadion.