Lyngby henter Thomas Guldborg Christensen

Lyngby Boldklub præsenterer i dag Thomas Guldborg Christensen som ny spiller i klubben. Den stærke midterforsvarsspiller har fået en 2-årig kontrakt med Lyngby.
Thomas Guldborg Christensen, som også blot kaldes ”TC”, har for alvor slået sit navn fast qva en stærk tid hos den svenske klub Hammarby, hvor han var fast starter og stærkt medvirkende til, at klubben i dag spiller i den bedste svenske række. Det er præcis de kvaliteter og den erfaring, som Lyngby Boldklub håber at kunne drage nytte af. Derfor er man også glad for at kunne præsentere forsvarsspilleren på en 2-årig aftale:
”TC kommer med mange af de ting og værdier, som vi gerne vil stå for. Udover at være en dygtig spiller er han en vinder, han er meget ambitiøs og så er han sulten og brænder for projektet. Han bringer noget lederskab og yderligere rutine og jeg betragter ham som en stærk tilføjelse til vores forsvarskæde” fortæller cheftræner David Nielsen.
”Det vigtigste for mig er, at jeg her bliver en del af et meget ambitiøst og spændende projekt. Lyngby Boldklub er en klub, som virkelig har tænkt sig at gøre noget ved ambitionerne i stedet for bare at tale om dem, og det tiltaler mig. Så jeg glæder mig ekstremt meget til at blive en del af holdet og være med til at sikre Superliga-oprykningen til foråret” udtaler Thomas Guldborg Christensen.
31-årige Thomas Guldborg Christensen kommer til Lyngby efter et kort sommerophold i Islandsk fodbold hos Valur, som han skrev kontrakt med i maj måned efter at have været i Hammarby i 2,5 år. Tidligere har forsvarsspilleren optrådt for HB Køge, Vejle, Viborg og AB – den kommende tid bliver det med vikingen på brystet.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products