Lyngby fortsætter kommerciel oprustning

Lyngby Boldklub udvider den kommercielle afdeling med fire nye Key Account Managers. Derudover byder klubben velkommen til Key Account Manager Henrik ’Store’ Larsen og Pernille Vaaben, der er ansat som Business Brand Manager.
Med et erklæret mål om at skabe balance i egen business udvider og investerer Lyngby Boldklub A/S endnu engang i det kommercielle setup omkring klubben. De nye businesspartnerskaber, der blev lanceret i foråret, er blevet så positivt modtaget, at Lyngby Boldklub nu investerer yderligere og håber at kunne løfte klubbens kommercielle omsætning:
”Forretningsmæssigt er der sket rigtig meget fremgang for Lyngby Boldklub det sidste halve år. Vi er lykkedes med at tilføre mere end 13 millioner kroner i kapital, og det har gjort os i stand til at nedbringe vores gæld samt investere i nye kommercielle tiltag, herunder vores businesspartnerskab, der allerede nyder stor tilslutning. Det giver os også mulighed for at investere yderligere her og nu, og derfor har vi ansat to dygtige personer til vores kommercielle afdeling, og vi forventer at supplere med yderligere fire ansigter i løbet af den kommende tid” fortæller Dennis Poulsen, adm. direktør.
De to nye ansatte som Lyngby Boldklub i dag præsenterer er Pernille Vaaben Nielsen samt Lyngby-koryfæet Henrik ’Store’ Larsen. Henrik Larsen er tilbage i Lyngby Boldklub og er ansat som ny Key Account Manager med fokus på salg af klubbens partnerskaber. Henrik Larsens CV uden for banen tæller salgserfaring fra Brøndby IF samt den svenske virksomhed BAES.
Pernille Vaaben Nielsen kommer til Lyngby Boldklub fra Virum-Sorgenfri Håndbold, hvor hun har erfaring som ansvarlig for kommunikation og sponsorer. Pernille Vaaben får i Lyngby titel af Business Brand and Communication Manager og skal agere i spændefeltet mellem kommunikation og forretningspartnerne – herunder aktiveringen af de mange nye og eksisterende partnere samt ikke mindst kommunikationen af Lyngby Boldklubs business-produkter.
Lyngby søger Key Account Managers
Lyngby Boldklub er som beskrevet ovenfor også tilbage på markedet efter nye Key Account Managers. Salgsorganisationen udvides således i løbet af efteråret med fire nye personer, der skal supplere det øvrige salgsteam med salget af klubbens businesspartnerskaber. Lyngby Boldklub søger derfor efter sultne salgsfolk, der med solid salgserfaring i ryggen kan varetage salget fra start til slut.
Du kan læse mere om mulighederne for at blive en del af holdet i Lyngby Boldklub ved at læse jobopslaget via dette link.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products