Flot anerkendelse til Mind Your Own Business

I lørdags fik TrygFonden og Dansk Flygtningehjælps udviklingsprogram Mind Your Own Business overrakt Kronprinsparrets Sociale Pris 2015. Lyngby Boldklub deltog i projektet og ønsker tillykke!
 
Siden 2010 har Mind Your Own Business gennemført 21 forløb, hvor etniske minoritetsdrenge rundt om i Danmark med hjælp fra virksomhedsmentorer og frivillige har etableret deres egen mikrovirksomhed. Et af de forløb var i Halsnæs Kommune, hvor Mind Your Own Business-drengene med Lyngby Boldklub som mentorvirksomhed etablerede eventvirksomheden GjetUp, hvor en gruppe drenge har arrangeret en stor fest for andre unge i Halsnæs.
 
Mind Your Own Business’ store arbejde høstede i weekenden fortjent anerkendelse fra højeste sted. Det skete da Kronprinsparret uddelte deres Sociale Pris, der gik til Mind Your Own Business. I motivationen fra H.K.H. Kronprinsesse Mary anerkendte Kronprinsparret den forskel programmet gør for de unge:
 
”De unge får nye perspektiver på livet. Samtidigt får samarbejdspartnere fra det private erhvervsliv og de frivillige et mere nuanceret syn på de unge. Både de udfordringer drengene står overfor, men også de stærke resourcer de er. Nye positive historier øger stoltheden, og styrker fællesskab i lokalområdet, og det inspirerer andre unge til at være aktive og deltagende” lød det fra talerstolen. Det er en holdning, som man deler i Lyngby Boldklub efter at have deltaget i forløbet i Halsnæs:
 
”Det er et ekstremt vigtigt stykke arbejde, som Mind Your Own Business gør. Ved at give de unge drenge muligheden for at arrangere deres egen event lærer de at håndtere at have indflydelse og ansvar, de bliver taget alvorligt og derigennem oplevede vi at de udviklede sig og fandt motivation til at nå deres mål. Som mentorvirksomhed har vi lagt vægt på, at vores samarbejde med drengene har været i øjenhøjde og med den respekt og anerkendelse, som drengene fortjener og som Mind Your Own Business giver mulighed for" fortæller Kristian Maimann, kommunikationschef i Lyngby Boldklub.
 
Kronprinsparrets Sociale Pris blev stiftet af Bikubenfonden i 2004 i anledningen af D.K.H. Kronprins Frederik og Kronprinsesse Marys bryllup, og med prisen følger 500.000 kr. Det er Kronprinsparret, der selv udvælger modtageren af prisen efter indstilling fra en rådgivende komité med ekspertise inden for socialt arbejde.
 
Lyngby Boldklub ønsker Mind Your Own Business stort tillykke med prisen!

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products