Kiss Collection og Speedrecruiters er navnene på to nye samarbejdspartnere, som har indgået 3-årige BusinessPartner programmer med Lyngby Boldklub. Begge er stærke spillere, som fremadrettet vil indgå i netværket til glæde og gavn for klubbens partnere.
Den positive udvikling fortsætter hos De Kongeblå. Den kommercielle afdeling har netop præsenteret Kiss Collection og Speedrecruiters som nye BusinessPartnere. To spændende virksomheder som styrker netværket i klubben ved at tilbyde stærke koncepter og gode tilbud.
Få 10 procent på dine firmajulegaver
Den første partner er Kiss Collection, der tilbyder et bredt udvalg af firmagaver, reklameartikler og sports- og fritidstøj til virksomheder – uanset størrelse. De har mere end 20 års erfaring og er i dag leverandør til en lang række danske virksomheder, hvor de tilbyder kvalitets gaver i alle prisklasser, hvor kun fantasien sætter grænser. Allan Jørgensen, som står bag virksomheden, glæder sig til at være en del af holdet i Lyngby Boldklub, og fejrer dette med rabatter på julegaver til klubbens partnere.
”Hos Kiss Collection ser vi frem til at indgå i et kommercielt samarbejde med Lyngby Boldklub og være en del af og biddrage til det stærke netværk, som er omkring klubben. Derfor tilbyder vi også en ekstraordinær rabat på 10 % til klubbens partnere på køb af julegaver.”
Find de bedste medarbejdere i samarbejde med Speedrecruiters
Det er samtidigt med stor glæde, at Lyngby Boldklub kan byde velkommen til Speedrecruiters. En lokal rekrutteringsvirksomhed fra Holte, som har udviklet det unikke koncept RaceTrack™, der udgør fremtidens paradigme, når det gælder rekruttering og search af unikke medarbejdere. RaceTrack™ sikrer virksomheder den mest effektive og kvalitets- og prisbevidste metode, når de skal finde den rette kandidat. Dette er bl.a. årsagen til, at virksomheden blev nummer 1 i oversigten over de bedste rekrutteringsvirksomheder til store organisationer i Supanas Brancherapport for 2015.
”Det er med store forventninger, at vi har indgået et partnerskab med Lyngby Boldklub, hvor vi kan se et stort kommercielt potentiale. I netværket er der mange interessante samarbejdspartnere og forretningsforbindelser, som vi tror på, at vi kan hjælpe – først og fremmest med at finde de rigtige medarbejdere. Derudover er det afgørende, at vi kan dokumentere effekten af vores investeringer. Og med det nye BusinessPartner program, så er det muligt, at måle og evaluere på vores indsats.”
Hos administrerende direktør i Lyngby Boldklub Dennis Poulsen er glæden ligeledes stor.
”For Lyngby Boldklub er det vigtigt at indgå partnerskaber med virksomheder, som deler vores tilgang om, at et kommercielt partnerskab, skal være en win-win for både klubben og virksomhed. Og det er både tilfældet med Kiss Collection og Speedrecruiters. Samtidigt tilbyder begge virksomheder kvalitetsprodukter, som kan skabe værdi for klubben og dens partnere.”