4-1-sejr over Helsingør

Lyngby leverede en effektiv offensiv indsats og på en flot første halvleg vandt De Kongeblå kampen om Helsingørmotorvejen med 4-1.
Efter to nederlag på stribe i Hjørring og Fredericia jagtede De Kongeblå oprejsning hjemme fredag aften mod FC Helsingør. Gæsterne kom til opgøret med en glimrende sæsonstart i bagagen, men de kunne ikke stille meget op imod et velspillende og offensivt indstillet Lyngby-hold, der reelt afgjorde kampen i første halvleg.
Det var ellers en jævnbyrdig indledning, men efter tyve spændende første minutter tippede kampen over til Lyngbys fordel. De Kongeblå producerede mange fine chancer og efter 27 minutter måtte Helsingør-keeper Mikkel Bruhn give fortabt. Oke Akpoveta tog bolden ned i feltet, bragte sig fri og sparkede – bolden havde egentlig kurs forbi fjerneste stolpe, men tæt under mål dukkede Danilo Arrieta op og gled føringsmålet i netet.
Lyngby fortsatte dominansen og blot fem minutter senere kom De Kongeblå på 2-0. Michael Lumb bragte bolden frem i venstre side, og spillede den centralt hvor Danilo Arrieta stille og roligt kunne styre kuglen i mål og score for anden gang.
Fem minutter før pausen blev ondt så værre for Helsingør. David Katz Boysen bragte bolden frem og trykkede af, men hans afslutning blev rettet af og fortsatte i en blød bue over Mikkel Bruhn og i mål via overliggeren. 3-0 ved pausen!
I 2. halvleg slap Lyngby foden en smule fra gashåndtaget, og der var løse muligheder i begge ender. Lyngby virkede dog overordnet set til at have godt styr på det, men helt åbne chancer blev det ikke til for hverken De Kongeblå eller gæsterne. I stedet blev det en individuel aktion, der lukkede kampen endegyldigt.
Surprise fangede en ellers halvdårlig aflevering ved midtercirklen, og så gik det stærkt mod mål. Den lille sydafrikaner tog bolden legende let mod midten, kom ind omkring strafffepletten og derfra var han sikker – en flot soloaktion og 4-0 til Lyngby.
Mod slutningen fik Helsingør reduceret på en fin omstilling, hvor Jonas Hebo slap igennem. Hans første afslutning blev godt nok blokeret af Mathias Tauber, men han fik selv fat i returen og anden gang lykkedes det for offensivspilleren at sende den ind tæt opad stolpen.
Det slutter 4-1 i en festlig kulisse på Lyngby Stadion. Med sejren holder Lyngby sig i toppen af første division.
Match Facts:
Lyngby BK – FC Helsingør 4-1 (3-0)
1-0 Danilo Arrieta (27), 2-0 Danilo Arrieta (32), 3-0 David Katz Boysen (40), 4-0 Surprise (80), 4-1 Jonas Hebo (87)
Lyngbys startopstilling:
1. Viktor Noring – 20. Jeppe Brandrup (<-> 6. Mads Gabel (77)), 4. Mathias Tauber (c), 24. Thomas Sørensen (<-> 12. Mads Nordam (60)), 3. Michael Lumb – 25. Daniel Jensen, 14. Philip Rasmussen – 10. Surprise, 11. Danilo Arrieta, 21. David Katz Boysen – 8. Oke Akpoveta (<-> 19. Dennis Sørensen (63)).
Ikke benyttet:
Andreas Larsen (GK), Mads Kaalund, Casper Højer Nielsen, Bror Blume
Advarsler:
Dia Raofat, Ricki Olsen – begge Helsingør
Tilskuere:
1.302 på Lyngby Stadion
 

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products