Lyngby ophæver kontrakten med fodboldtræt Højlund

Lyngby Boldklub har i dag ophævet kontrakten med Nicklas Højlund. Den 25-årige keeper er blevet træt af fodbold på højeste plan og tager derfor en pause fra sporten.
Efter 12 års ægteskab skilles vejen nu for Lyngby Boldklub og Nicklas Højlund. Den tidligere U21-landsholdsmålmand og Danmarksmester på ungdomsniveau har forespurgt Lyngby Boldklub om muligheden for at ophæve kontrakten før tid, så Højlund kan få en pause fra fodbolden. Det ønske har Lyngby Boldklub imødekommet, og derfor er Nicklas Højlund nu fri af kontrakten.
”Jeg har mistet lysten og motivationen. Jeg føler ikke, at jeg er der hvor jeg skal være 100%, og i og med vi står midt i en oprykningskamp følte jeg, at jeg hellere ville være ærlig overfor mig selv og klubben. Det er hårdt for mig, men klubben har taget rigtig godt imod det og hjulpet mig igennem” fortæller Nicklas Højlund og fortsætter:
”Jeg har været glad for at spille i klubben i alle de år. Min beslutning har ikke noget at gøre med Lyngby eller noget andet i klubben. Jeg håber det bedste for Lyngby Boldklub og vil selvfølgelig følge klubben, om det så er fra Australien. Jeg vil godt takke alle mine trænere gennem årene, fansene og selvfølgelig drengene på holdet, som jeg kommer til at savne” fortæller Nicklas Højlund, der vil bruge de kommende 6-12 måneder på at rejse:
”Jeg har altid drømt at komme ud og rejse i længere tid og få set verden. Det har jeg en perfekt mulighed for nu inden jeg bliver for gammel” fortæller Nicklas Højlund, der får et skulderklap og et stort tak med på vejen fra Lyngby Boldklub:
”Nicklas har været en central skikkelse hos Lyngby Boldklub gennem de seneste mange år, hvor han har vogtet målet i både 1. Division og Superligaen. Derfor er det også på sin plads at sige stort tak for en dedikeret indsats for Lyngby Boldklub. Vi ønsker Nicklas al mulig held og lykke fremover, og håber naturligvis at han på et tidspunkt genvinder fodboldsulten” udtaler adm. direktør Dennis Poulsen.
Nicklas Højlund kom som drengespiller til Lyngby Boldklubs ungdomsafdeling i 2003 efter at have tilbragt sine første ungdomsår i barndomsklubben Skjold Birkerød. Seks år efter ankomsten fra Birkerød fik Højlund debut for Lyngby Boldklub i 1. Divisionskampen mod FC Roskilde. Siden er det blevet til 93 kampe for Lyngbys førstehold.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products