19 mand udtaget til sæsonens sidste hjemmekamp

Lyngby Boldklubs sidste hjemmekamp i sæsonen 2014/15 er en rigtig topkamp. Modstanderen er allerede oprykkede AGF, der gæster Lyngby Stadion. Trænerteamet har udtaget 19 mand til kampen.
For sidste gang i denne sæson ruller bolden på det flotte græstæppe på Lyngby Stadion. Det sker lørdag eftermiddag kl. 16.00, når AGF kommer på besøg i Kongens Lyngby – stedet hvor AGF i mandags rykkede op uden at være i kamp. Lyngbys nederlag til Vejle betød nemlig at AGF nu også matematisk er sikre på at spille i Superligaen i næste sæson.
Endnu mangler dog stadig to opgaver, hvoraf den første altså er morgendagens kamp. AGF kommer til kampen efter et stabilt forår, hvor resultaterne har været gunstige og hvor AGF blot har tabt en enkelt kamp. På den korte bane står GF dog uden sejr de sidste tre kampe. Wieghorst og co. kan dog søge ny trøst i statistikken, der viser at AGF ikke har tabt på udebane siden 2. november.
I Lyngby kom man med mandagens resultat ned på jorden igen med et – ret beset – ufortjent 1-2-nederlag til Vejle. Status for det nye trænerteam er dermed 3 sejre og et nederlag i de første fire kampe. Og hele holdet går benhårdt efter to gode sæsonafslutninger mod AGF og Viborg, så Lyngby for alvor har bevist at skuden er vendt.
Trænerteamet må til kampen fortsat se bort fra skadesramte Mathias Mejer Knudsen, Jesper Christjansen, Jesper Blicher, David Boysen, Jonathan Nielsen samt hovedskadede Patrick Mortensen. Også Thomas Sørensen må sidde over med småproblemer. Til gengæld er der for en sjælden gangs skyld ingen navne på karantænelisten. Søren Hermansen og co. har udvalgt 19 spillere til kampen, hvoraf en enkelt sies fra en time før kampstart.
Husk at tjekke adgangsforholdene til kampen ved at klikke her! Der er kick-off klokken 16.00 og dørene åbner kl. 14.30.
Lyngbys trup mod AGF:
1. Nicklas Højlund (GK), 16. Andreas Larsen (GK), 3. Ibrahim Koroma, 4. Mathias Tauber, 5. Valon Ljuti, 6. Rasmus Minor Petersen, 8. Martin Andersen, 9. Lasse Fosgaard, 12. Mads Nordam, 13. Vito Hammershøy-Mistrati, 14. Philip Rasmussen, 15. Lee Rochester, 17. Casper Højer Nielsen, 18. Andreas Ravn Nielsen, 19. Surprise, 20. Jeppe Brandrup, 22. Bror Blume, 23. Gustav Therkildsen, 26. Frederik Gytkjær
 

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products