19 Lyngby-spillere med til Vendsyssel

Lørdag eftermiddag er De Kongeblå igen på jagt efter en forløsende forårssejr. Turen går nordpå til Hjørring, hvor Vendsyssel FF venter. Cheftræner Jack Majgaard tager 19 mand med i truppen.
1 point adskiller Lyngby fra Vendsyssel i tabellen i 1. division. Lørdag er der med andre ord positioner på spil – det sker når De Kongeblå tager den lange tur til Nordjylland og Hjørring, hvor Vendsyssel FF venter. Ingen af de to mandskaber har haft et prangende forår – historien om Lyngbys resultater er dækket til ukendelighed, og i ly af de mange overskrifter om De Kongeblå har Vendsyssel kunne slippe for meget opmærksomhed.
For faktum er Vendsyssel i foråret står noteret for blot en enkelt sejr. Det er naturligvis mere end De Kongeblå, der dog kan trøste sig med at have haft ganske godt styr på Vendsyssel i denne sæson indtil videre. Først blev det til en Lyngby-sejr på 2-1 i Hjørring inden Vendsyssel i november gæstede Lyngby Stadion og tabte igen. Også her lød slutcifrene på 2-1 i Lyngbys favør.
Til at levere en gentagelse og sikre "pladen fuld" i de indbyrdes opgør i denne sæson har cheftræner Jack Majgaard Jensen valgt en trup bestående af 19 spillere. Philip Rasmussen og Casper Højer er tilbage efter overstået karantæne, ligesom også Jesper Christjansen igen er klar til at trække Lyngby-trøjen over hovedet. Med i bussen er også U19-holdets kantspiller Christoffer Boateng. Ud af truppen glider Ibrahim Koroma, Lee Rochester og David Boysen, der blev skadet og måtte udgå senest mod Fredericia.
Der er kick-off i Hjørring klokken 14.30.
Lyngbys trup mod Vendsyssel FF:
1. Nicklas Højlund (GK), 16. Andreas Larsen (GK), 2. Mathias Mejer Knudsen, 4. Mathias Tauber, 5. Valon Ljuti, 7. Jesper Christjansen, 9. Lasse Fosgaard, 11. Patrick Mortensen, 12. Mads Nordam, 13. Vito Mistrati, 14. Philip Rasmussen, 17. Casper Højer Nielsen, 18. Andreas Ravn Nielsen, 19. Surprise, 20. Jeppe Brandrup, 22. Bror Blume, 24. Thomas Sørensen, 28. Christoffer Boateng, 29. Jesper Blicher.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products