Kaalund indskiftet i landsholdsdeler

Lyngbys offensive talent Mads Kaalund fik en halv time som indskifter, da det danske U19-landshold spillede 0-0 mod Montenegro på udebane.
Mads Kaalund var hentet ind til U19-holdet, og her markederede den offensive midtbanespiller sig med et par fine aktioner i opgøret mod Montenegro. Hjemmeholdet startede bedst, men det var danskerne der var ovenpå i kampens slutning, hvor Kaalund og resten af holdet med lidt held godt kunne have snuppet sejren.
Mads Kaalund blev skiftet ind efter en times spil og spillede resten af kampen. Der blev ikke scoret i opgøret, som var en træningskamp forud for de afgørende EM-kvalifikationskampe, der spilles i slutningen af måneden. Egentlig skulle de to nationer have mødtes igen inden da, men kampen blev aflyst og dermed blev det ved den ene optræden i rødt og hvidt for Kaalund og co. 
"Det var en svær bane, som gjorde det vanskeligt for os at få spillet til at glide hurtigt. Ligesom vinden spillede ind på selve spillet. Når det er sagt, så skabte vi nogle gode chancer og holdt dem fra fadet. Vi havde inden kampen fokus på offensive omstillinger, at stå lidt lavere i presset og ikke at indkassere mål, og alle tre parametre blev opfyldt til punkt og prikke" fortalte U19-landstræner Bent Christensen Arensøe efter kampen til DBU.dk.
Kampen var Mads Kaalunds femte optræden for U19-landsholdet og kamp nummer 8 i rødt og hvidt samlet set.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products