Fosgaard matchvinder i Roskilde-test

Lyngby leverede en rigtig fin præstation, selvom kampen mod FC Roskilde aldrig blev nogen publikumspleaser. Lasse Fosgaard blev matchvinder 10 minutter før tid.
På træningslejren i Tyrkiet havde Lyngby Boldklub og FC Roskilde aftalt et lille 90-minutters stævnemøde på Hüseyin Aygün Football Center. Det blev gennemført mandag eftermiddag, men der var ikke meget kærlighed i luften da først kampen blev fløjtet igang af den russiske dommertrio, der i parantes bemærket dømte en udmærket kamp, hvis man ser bort fra de seks ud af otte advarsler, som blev uddelt efter milde frustrationsråb mod dommertrioen.
FC Roskilde startede kampen med et højt pres, og det pressede De Kongeblå tilbage på banen. Langsomt, men sikkert, fik Lyngby dog styr på sagerne inden FC Roskilde nåede at blive farlige i deres gode indledning. I stedet var De Kongeblå som satte sig på spillet i en regnvåd første halvleg.
På den våde bane lykkedes det flere gange for Lyngby at sætte fart i kuglen, og det gav uden undtagelse problemer for Roskilde. Gytkjær var flittig med de dybe løb, men der manglede ofte de sidste par procenter før det blev farligt – ganske givet grundet, at man fortsat er 3 uger fra at skulle toppe samt det faktum, at det for begge mandskabers vedkommende var første kamp på rigtig græs i 3 måneder.
Lyngby sad på spil og chancer i første halvleg, og det blev også til et par udmærkede angreb. Her havde Lyngby bedst held over fløjene, men luftrummet foran mål regerede den rutinerede duo Anders Møller Christensen og Stefan Hansen flot. Bedste mulighed var derfor et langskud, der sjuttede i det både græs, men Frederik Vang havde kontrol. Også Bror Blume forsøgte sig, men afslutningen gik lige forbi mål.
2. halvleg blev bedre for såvel publikum som Lyngby Boldklub. Selve spillet ændrede sig ikke det store, men Lyngby-spillerne havde i pausen fået tanket mere skudlyst og det resulterede i et par gode muligheder. Valon Ljuti trykkede af efter syv mminutter i en god situation, hvor afslutningen dog sad lige på Frederik Vang.
Indskiftningen af Jesper Blicher gav også mere snert til de dybe løb såvel som indlæggene, der nu fik en reel modtager i feltet. Og det var faktisk indskifterne, der løb med overskrifterne denne eftermiddag. Med ti minutter igen smækkede indskiftede Jesper Christjansen nemlig en perfekt bold bagom Roskildes bagkæde – her snuppede ligeledes indskiftede Lasse Fosgaard bolden, tæmmede den og sparkede den resolut ind til en fortjent 1-0-føring.
Roskilde kunne ikke svare igen, og Lyngby kørte sikkert sejren i hus. De Kongeblå spiller igen i Tyrkiet på torsdag.
Match Facts:
Lyngby BK – FC Roskilde 1-0 (0-0)
1-0 Lasse Fosgaard (81)
Lyngby startopstilling:
16. Andreas Larsen – 18. Andreas Ravn, 4. Mathias Tauber (c) (<-> 24. Thomas Sørensen (18)), 12. Mads Nordam, 17. Casper Højer – 14. Philip Rasmussen (<-> 7. Jesper Christjansen (75)), 5. Valon Ljuti – 15. Lee Rochester (<-> 13. Vito Mistrati (75)), 22. Bror Blume, 8. Martin Andersen (<-> 9. Lasse Fosgaard (46) – 26. Frederik Gytkjær (29. Jesper Blicher (46))
Advarsler:
Valon Ljuti, Lee Rochester – Lyngby BK
Simon Richter, Jesper Bech, Casper Andersen, Christian Jakobsen, Andreas Lissau, Anders Møller Christensen – FC Roskilde
Tilskuere: 50 på Hüseyin Aygün Football Center

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products