Lyngby ophæver kontrakten med Emre Mor

Lyngby Boldklub har i dag valgt at fritstille U19-kantspilleren Emre Mor. De Kongeblå tager dermed afsked med den unge offensivspiller.
U19-holdets Emre Mor er dags dato blevet fritstillet af Lyngby Boldklub. De Kongeblå har valgt at ophæve offensivspillerens kontrakt og sende den unge spiller videre i karrieren. Ophævelsen sker efter nøje overvejelser i Lyngby Boldklubs talentsektor, der har evalueret og vurderet – konklusionen er, at talentet ikke kan forløses i Lyngby Boldklub:
”Beslutningen er truffet på baggrund af en helhedsvurdering, der lyder at vi ikke ser os i stand til at forløse Emres potentiale uden samtidig at gå på kompromis med de værdier, vi står for i Lyngby Boldklub. Det vil vi selvsagt ikke, og derfor er den naturlige konsekvens at kontrakten ophæves. Vi ønsker i den forbindelse Emre held og lykke i fremtiden” fortæller talentchef Birger Jørgensen.
Emre Mor, der har spillet på både U17 og U19-holdet i Lyngby, er dermed fri til at fortsætte i en anden klub.

Magnússon: Dejligt at score

Karlsen: Vi er tilfredse med pointet

Lyngby hentede fortjent point i Randers