Lyngby forlænger med Philip Rasmussen

Lyngby Boldklub og Philip Rasmussen er blevet enige om en ny kontrakt til midtbanespilleren, der nu er på papir hos De Kongeblå frem til sommeren 2017.
Philip Rasmussen har været en central skikkelse på banen i efteråret, hvor han har spillet samtlige 18 ligakampe fra start. Midtbanespillerens kontrakt stod til udløb til sommer, men nu er Lyngby Boldklub blevet enige med den 25-årige profil om en kontraktforlængelse frem til sommeren 2017.
”Vi er glade for at endnu en profil har valgt at forlænge samarbejdet med os. Philip har haft en fin udvikling fra da han forrige sommer kom fra Vestsjælland til nu, hvor han er en vigtig spiller på midtbanen for os” fortæller cheftræner Jack Majgaard Jensen og fortsætter:
”Specielt Philips evne til at sætte vores spil har været vigtigt, men det sidste halvår har Philip også lagt på, at blive en bedre presspiller som er vigtig for vores omstillingsspil. Vi har store forventninger til, at Philip i den næste kontraktperiode kommer til at tage et endnu større ansvar – også som leder for holdet” udtaler Jack Majgaard Jensen.
Philip Rasmussen er et produkt af Lyngbys egen talentudvikling, men var et smut forbi både FC Nordsjælland, Viborg FF og FC Vestsjælland inden han fik debut for De Kongeblå mod Vejle i august 2013. Siden da er det blevet til 51 kampe 4 scoringer for Lyngby Boldklub.
25-årige Rasmussens nye aftale løber frem til sommeren 2017.

Køb dine kongeblå julegaver i vores pop-up bod

Lyngby Boldklub tager afsked med Niels Lawaetz

Lyngby Boldklub A/S søger klubudviklere til pigefodbold i Det Blå Fodboldnetværk

0
    0
    Din kurv