Stærke Randers besejrede kæmpende Lyngby

Lyngby gjorde hvad de kunne, men landets aktuelt næstbedste mandskab fra Randers viste sig for stærke. Gæsterne sendte De Kongeblå ud af DBU Pokalen med 0-2.
Lyngby var på en stor opgave onsdag aften. Superligaen nummer to Randers FC gæstede Lyngby Stadion, og fra første fløjt viste gæsterne at de ikke var kommet til Lyngby Stadion for at hvile på laurbærene. Randers satte sig tungt på opgøret, og allerede efter 8 minutter fik De Kongeblå et forvarsel, da Mikkel Kallesøes hårde aflevering strøg i mål – Djiby Fall havde fra en offside-position dog generet så meget, at målet blev annulleret.
Det første 20-25 minutter var hårde for Lyngby, der dog holdt stand trods store chancer til Christian Keller og Djiby Fall. Lyngby havde svært ved at sætte spillet, og Randers var gode til at lukke de huller, som De Kongeblå ellers har for vane at udnytte effektivt i NordicBet Ligaen. Det dæmmede op for hovedparten af de hurtige omstillinger, ligesom at kampen fik et meget fysisk præg.
Efter 33 minutter fik Lyngby den første mulighed, da man endelig fik sat et par gode aktioner sammen. Til slut endte bolden hos Kristian Lindberg, der dog sparkede forbi. Kort efter var Djiby Fall så på spil i den anden ende på et skarpt Jonas Kamper-indlæg, men afslutningen røg over mål. Trods Randers-overtaget fik Lyngby sluttet halvegen godt af – og med lidt held havde Jesper Christjansen fået mere ud af en dyb stikning. Men afslutningen gik forbi mål.
I 2. halvleg satte Randers sig igen igennem, og det første varsel om mål kom efter tre og 8 minutter, hvor Djiby Fall i begge tilfælde fik afsluttet kompetent mod Kristian Joensens mål. Kort efter var Nicolai Brock-Madsen så kun en lang Mathias Tauber-tå fra at udnytte en friløber, og det brændte for alvor på foran Joensens mål.
Men Lyngby kunne også den anden vej. Lasse Fosgaard satte med en halv-vovet aktion et fornuftigt angreb igang, der til slut endte i hovedet på Bror Blume – offensivspilleren headede dog lige på målmand Kristinsson.
Chancen var det tætteste Lyngby kom på en føring onsdag aften, for få minutter efter udnyttede Jeppe Tverskov et Randers-hjørnespark. Forsvarsspilleren stod fri og headede sikkert Jonas Kampers indlæg i mål til en 1-0-føring. Den blev udbygget blot fem minutter senere, da Nicolai Brock-Madsen slap igennem. Det lignede unægteligt en tydelig offside, men linjevogterens flag blev nede og så kunne den store angriber sikkert sparke Randers på 2-0.
Scoringen afgjorde reelt kampen, for selvom Lyngby gjorde alt for at komme tilbage så lykkedes det ikke. Et tryk mod slutningen gav fornuftige muligheder til David Boysen, Valon Ljuti og Frederik Gytkjær, der måtte se gæsternes keeper diske op med en klasseredning for at forhindre en reducering. Lyngby kom ikke på tavlen, og derfor slutter pokal-eventyret med et nederlag til Randers på 2-0.
Match Facts:
Lyngby BK – Randers FC 0-2 (0-0)
0-1 Jeppe Tverskov (64), 0-2 Nicolai Brock-Madsen (69)
Lyngbys startopstilling:
31. Kristian Joensen – 9. Lasse Fosgaard, 4. Mathias Tauber (c) (<-> 14. Philip Rasmussen (66)), 6. Rasmus Minor Petersen (<-> 24. Thomas Sørensen (32)), 17. Casper Højer Nielsen – 5. Valon Ljuti, 7. Jesper Christjanse – 21. David Katz Boysen, 22. Bror Blume, 15. Lee Rochester – 19. Kristian Lindberg (<-> 26. Frederik Gytkjær (73)).
Ikke benyttet: Nicklas Højlund, Mathias Mejer Knudsen, Andreas Ravn Nielsen, Vito Mistrati
Advarsler:
Philip Rasmussen, Lyngby BK
Djiby Fall, Randers FC
Tilskuere: 1.136 tilskuere på Lyngby Stadion

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products