Christian Sørensen bliver ny U17-træner

Lyngby Boldklub har ansat Christian Sørensen som klubbens nye U17-træner. Christian Sørensen, der indtil i dag har været U14 Elite-træner i klubben, overtager fra Søren Hermansen.
Søren Hermansen er blevet offentliggjort som Lyngbys nye A+ træner og Hermansens gamle stilling som U17-cheftræner er i samme åndedrag blevet besat. U14 Elite-træner Christian Sørensen overtager cheftrænerposten for Lyngbys bedste U17-talenter til stor glæde for talentchef Birger Jørgensen:
”Christian er en dygtig og hårdtarbejdende træner, der allerede har stiftet bekendtskab med træningen af de ældre årgange. Med ansættelsen af Christian på U17, Søren Hermansen som A+ træner og med Morten Nagel som ny fuldtidsansat ungdomsscout har vi et meget stærkt team omkring vores talentudvikling” fortæller Birger Jørgensen, der samtidig har store roser til unge Sørensen:
”Christian Sørensen er, ligesom Søren, en rigtig Lyngby-dreng, som er vigtig for den gode Lyngby-ånd og den måde, vi gerne vil udvikle talenter på. Og så har Christian også et stort potentiale som træner, så timingen i at han kan vokse sammen med U17-holdet er også god” fortæller Birger Jørgensen.
Christian Sørensen har i Lyngby været ansat som både træner og ungdomskoordinator. Mads Kristensen, Christian Sørensens hidtidige assistent på U14 Elite-holdet, overtager Sørensens cheftrænerstilling for U14 Elite.

FLERE NYHEDER

Nicolai Hjulmand skriver toårig kontrakt med Lyngby Boldklub 

Sommerens opstartsprogram er på plads

Bliv del af elite miljøet på kvindeholdet

Powered by Flash ApS