Lyngby forlænger med hovedsponsor

PRESSEMEDDELELSE:
Et udbytterigt første år som hovedsponsor danner grundlag for, at Hellerup Finans og Lyngby Boldklub i dag har forlænget hovedsponsoraftalen med yderligere to år.
Lyngby Boldklub forlænger aftalen med hovedsponsoren Hellerup Finans, der også i fremtiden kommer til at pryde maveregionen hos De Kongeblå. Det tætte samarbejde, som Lyngby Boldklub etablerede med Hellerup Finans i vinter, fortsætter dermed i yderligere to år – og det er et faktum, der skaber glæde hos begge parter:
”Vi har haft et rigtig godt og udbytterigt samarbejde med Lyngby Boldklub gennem det sidste tre-kvarte år. Vi har fået sat Hellerup Finans på landkortet, og nu kan vi så fortsætte med at bygge på de næste par år, for vi tror på Lyngby Boldklubs projekt både på kort og lang sigt” udtaler Torben Jensen, adm. direktør i Hellerup Finans.
I Lyngby Boldklub er man naturligvis også tilfredse med den nye kontrakt. Ikke blot fordi det er lykkedes at forlænge med klubbens største samarbejdspartner – men også fordi aftalen giver mulighed for at fortsætte et tæt og givende partnerskab.
”Det glæder os meget, at vi også på hovedsponsorfronten viser kontinuitet med denne forlængelse. Vi har haft et rigtig godt og udbytterigt samarbejde med Hellerup Finans, og vores fælles mission bliver nu for alvor at udnytte de muligheder, der ud over eksponeringen ligger i et hovedsponsorat” udtaler Christian Hill-Madsen, direktør i Lyngby Boldklub.
Den nye aftale træder i kraft ved årsskiftet og løber derefter 2 år frem i tiden – det vil sige til 31. december 2016. 

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products