Lyngby bestod med bravour i Hjørring

Lyngby leverede en fin indsats og hentede fuld gevinst i en svær udekamp i Hjørring. Liga-duksene fra Vendsyssel blev således besejret med 2-1 på scoringer af David Boysen og Jesper Christjansen.
En fornem sæsonstart til Vendsyssel og lidt svingende resultater på det seneste hos Lyngby var status forud for aftenens fredagskamp i NordicBet Ligaen. Hjemme på Hjørring Stadion så størstedelen af de 1181 tilskuere frem til, at hjemmeholdet skulle fortsætte den stime, der har sendt Ove Christensens tropper i spidsen af landets næstbedste fodboldrække.
Og den mission så også ud til at lykkes. Lyngby fik nemlig ikke den bedste start på kampen, for allerede efter 12 minutters spil kom Vendsyssel foran på trods af et indledende overtag til De Kongeblå. Rune Frantsen gik dybt og fandt Michael Byskov foran mål – herfra svigtede offensivspilleren ikke, og så var Vendsyssel foran med 1-0.
Føringen holdt dog ikke længe – kun cirka fem minutter faktisk. Lyngby fik tilkæmpet sig et frispark lidt uden for feltet, og fra den position smækkede David Boysen bolden flot i mål bag en chanceløs Jesper Christiansen – en udligninger, der var fuldt fortjent efter spil og chancer.
Første halvleg var generelt med en del chancer i begge ender. Venstrebacken Christian Overby var tæt på at fortsætte sin målstime for Vendsyssel, og for Lyngby var Martin Andersen tæt på – i øvrigt i en situation, hvor returbolden også gav en god mulighed til Patrick Mortensen, der dog heller ikke havde held til at passere Jesper Christiansen.
Kort før pausen var Jeppe Brandrup tæt på med en flad afslutning, men der blev ikke scoret yderligere i kampens første 45 minutter, og i 2. halvleg blev kampen så mere fysisk betonet. Lyngby var bedst på bolden, men det var tydeligt at det skulle blive fighten, der afgjorde sagerne. Her var Lyngby en smule bedre end hjemmeholdet, hvilket en halvstor mulighed til Patrick Mortensen blandt andet understregede.
Nicklas Højlund havde ikke meget at lave, mens duelspillet fortsatte på midtbanen – og her gav Lyngbys fight pludselig gevinst. Lyngby fik sat et opspil i venstre side op, hvor David Boysen kunne sende læderet ind til indskiftede Jesper Christjansen, der med sit første Lyngby-mål afgjorde kampen med en afslutning i det modsatte hjørne.
Vendsyssel formåede aldrig at svare igen, og derfor ender det med en flot kongeblå sejr på 2-1.
Match Facts:
Vendsyssel FF – Lyngby BK 1-2 (1-1)
1-0 Michael Byskov (11), 1-1 David Boysen (16), 1-2 Jesper Christjansen (84)
Lyngbys startopstilling:
1. Nicklas Højlund – 20. Jeppe Brandrup, 12. Mads Nordam, 24. Thomas Sørensen (<-> 4. Mathias Tauber (81)), 2. Mathias Mejer, 14. Philip Rasmussen, 5. Valon Ljuti (<-> 7. Jesper Christjansen (64)), 9. Lasse Fosgaard, 21. David Katz Boysen, 8. Martin Andersen (<-> 26. Frederik Gytkjær (73)), 11. Patrick Mortensen
Ikke benyttet:
Kristian Joensen, Casper Højer, Vito Mistrati, Lee Rochester
Advarsler:
Frederik Gytkjær, Lasse Fosgaard & Philip Rasmussen – alle Lyngby BK
Tilskuere: 1.181 på Hjørring Stadion

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products