Lyngby sikkert videre i DBU Pokalen

Lyngby tørnede tidligt onsdag aften sammen med 2. Divisionsholdet fra Avarta i De Kongeblås første kamp i DBU Pokalen. Lyngby spillede sig videre med en 2-0-sejr.
DBU Pokalen blev sparket igang onsdag aften, og det var sædvanen tro med Lyngby på udebane mod et lavere rangerende mandskab. Modstanderen var Avarta fra 2. Division Øst, og det var derfor naturligt Lyngby, der var favoritter – også selvom cheftræner Jack Majgaard Jensen havde valgt at rokere noget på sin startopstilling i forhold til sidst, hvorfor kun Lasse Fosgaard, Mads Nordam, Thomas Sørensen og Patrick Mortensen var gengangere.
Lyngby satte sig fint på opgøret fra start og der skulle kun gå syv minutter før der kom den første store Lyngby-chance. Et opspil i venstre side havnede hos Frederik Gytkjær, der dog måtte se sin afslutning reddet på stregen af en Avarta-forsvarer. Kort efter havde hjemmeholdet sin første mulighed – et langskud, som debuterende Kristian Joensen dog havde fint styr på.
Efter tyve minutter var Frederik Gytkjær igen på spil i modstanderens felt. Denne gang vandt Lee Rochester bolden højt på banen og sendte Gytkjær dybt – hjemmeholdets målmand kom dog godt ud og fik reddet Lyngby-afslutningen. Men ti minutter senere kunne han intet stille op. Højresiden, der gav hjemmeholdet store problemer, kæmpede sig til et frispark og det tog Mathias Mejer Knudsen sig af. Han sendte bolden ind i hovedet på Patrick Mortensen, der dirigerede bolden ind ved fjerneste stolpe til en fortjent føring.
Lyngby fortsatte med at have kontrollen over opgøret, og lidt under ti minutter efter 1-0-målet blev det også til 2-0. Et skarpt indlæg fra Martin Andersen fandt frem til Lee Rochester, der havde taget det helt rigtige løb og med hovedet kunne score Lyngbys anden scoring – et mål, der også blev halvlegens sidste.
Efter pausen faldt kampen lidt i tempo. Lyngby var afventende og fint tilfredse med føringen, men Avarta var påpasselige med ikke at åbne for meget op bagtil og samtidig forsøge at skabe noget. Resultatet var en ikke alt for ophidsende 2. halvleg, hvor Rasmus Minors comeback var et højdepunkt.
Lyngby kørte sikkert sejren hjem og er dermed videre i DBU Pokalen. Avarta og cheftræner Thomas Vesth Hansen kan derimod rette fokus udelukkende på den spændende og tætte 2. Division Øst.
Match Facts:
Avarta – Lyngby BK 0-2 (0-2)
0-1 Patrick Mortensen (30), 0-2 Lee Rochester (40)
Lyngbys startopstilling:
31. Kristian Joensen – 9. Lasse Fosgaard (<-> 20. Jeppe Brandrup), 12. Mads Nordam (<-> 6. Rasmus Minor Petersen), 24. Thomas Sørensen, 2. Mathias Mejer Knudsen – 7. Jesper Christjansen, 13. Vito Hammershøy-Mistrati – 15. Lee Rochester, 26. Frederik Gytkjær, 8. Martin Andersen – 11. Patrick Mortensen (<-> 21. David Katz Boysen.
Ikke benyttet:
Nicklas Højlund, Valon Ljuti, Casper Højer Nielsen, Bror Blume
Tilskuere: 487 på Espelunden

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products