Lyngby testede og tabte til Superligahold

Lyngby fik nok engang sendt en hel del navne i kamp, da De Kongeblå lørdag eftermiddag mødte FC Nordsjælland på kunstgræsset i Farum Park. Kampen sluttede med en sejr til FCN på 1-0.
I næste uge går det løs i Superligaen, og derfor var der for FC Nordsjællands vedkommende tale om en generalprøve lørdag eftermiddag hvor Lyngby havde taget turen til naboerne. Lyngby spillede sommerens anden træningskamp, og ligesom i det første opgør mod FC Vestsjælland fik Lyngby-træner Jack Majgaard Jensen set mange af sine spillere i kamp.
Der var forståeligt forskel på et Superliga-hold tæt på sæsonstart og et NordicBet Liga-hold med yderligere 14 dage til at forberede sig. FC Nordsjælland styrede begivenhederne med deres sædvanlige boldbessidende spil, mens De Kongeblå lurede på omstillinger. Kampbilledet betød en overvægt af chancer til FC Nordsjælland, der dog ikke ligefrem viste Superliga-skarphed foran målmand Nicklas Højlunds kasse.
Lyngbys bedste mulighed i første halvleg tilfaldt Patrick Mortensen, der fik testet David Jensen i FCN-målet. Hjemmeholdet kom foran fem minutter før pausen ved Kristian Lindberg, der i starten af opgøret ellers havde misset to kæmpe-chancer. Stillingen var dermed 1-0 ved pausen.
Anden halvleg startede med et fint frisparksforsøg fra David Boysen, men ellers var FCN fortsat i kontrol – men også fortsat hamrende uskarpe. Lyngby levede fint på omstillinger og der var flere gange tegninger til fornuftige muligheder. Og med mange spillere i aktion var det en ganske fin testkamp.
FC Nordsjælland fik aldrig lukket kampen, og dermed eksisterede muligheden for uafgjort helt til sidst. Det lykkedes dog ikke for Lyngby at udligne, og opgøret sluttede dermed 1-0 til hjemmeholdet, der dermed fik en resultatmæssig fin generalprøve.
Lyngby fortsætter forberedelserne noget tid endnu. De Kongeblå er tilbage på træningsbanen søndag og næste testkamp er mod FC Roskilde på lørdag. Kampen spilles hjemme på Lyngby Stadion med kick-off klokken 13.

Lyngby Boldklub A/S søger klubudviklere til pigefodbold i Det Blå Fodboldnetværk

Fansene kårede Lucas Lissens til Man of the Match

De Små Vikinger indtog Lyngby Stadion til julehygge

0
    0
    Din kurv