Nyt fankoncept og sæsonkort lanceret

Lyngby Boldklub og Blue Vikings lancerer spændende nyheder for klubbens fans i dag. Et nyt fankoncept ser dagens lys samtidig med at sæsonkortene for sæsonen 2014/15 sættes til salg.
Klub Lyngby er navnet på Lyngby Boldklubs nye fanklub. Klub Lyngby er blevet til i et tæt samarbejde mellem Lyngby Boldklub og Blue Vikings, der i fællesskab præsenterer den nye løsning for alle klubbens fans og etablerer et samarbejdspanel – Fanpanelet. 
”Lanceringen af Klub Lyngby er kulminationen på mange måneders tæt samarbejde mellem klubben og fansene, som nu endelig får de moderne løsninger som vi og klubben har ønsket. Med Fanpanelet får fansene ligeledes en direkte mulighed for sætte deres præg på klubbens aktiviteter og fremtidige tiltag, hvilket kun er en ekstra bonus” fortæller Michelle Lange, formand i Blue Vikings.
Klub Lyngby består af to typer af medlemsskaber: En gratis BASIS-version og en betalt PLUS-version, der i lighed med de tidligere medlemsformer giver adgang til en lang række fordele – heriblandt også kontante fordele, der gør at medlemsskabet med en pris på 19,21 kr. om måneden nærmest er uundværlig for langt de fleste Lyngby-fans:
”Det har naturligvis været en bevidst strategi, at gøre det betalte medlemskab så attraktivt som muligt og vi har med interesse fulgt prisudviklingen i danske klubber. Den tendens vil vi gerne følge – dog med den twist, at vi med Klub Lyngby målretter de lave priser, så de gælder dem der følger klubben tættest og oftest. Det synes vi giver bedst mening” fortæller Kristian Maimann, kommunikationsmedarbejder i Lyngby Boldklub.
Oprettelsen af Klub Lyngby BASIS og Klub Lyngby PLUS-medlemskaberne sker på klubbens fanportal: http://fanzone.lyngby-boldklub.dk. Du kan læse mere om fordelene i Klub Lyngby nederst på denne side.
Sæsonkort sat i salg
Lyngby Boldklub oplyser endvidere, at klubben nu har frigivet sæsonkortsalget og billetpriserne for den kommende sæson. Her sløjfer man prisforskellen mellem stå- og siddeplads for at holde priserne så simple som muligt. ”Vi har lært utroligt meget af den seneste sæson, og det er på den baggrund at vi sænker sæsonkortpriserne yderligere, samtidig med at vi har fundet et fornuftigt niveau for vores entrépriser” fortæller Kristian Maimann.
Du kan se priserne for sæsonen 2014/15 herunder. Skulle der være spørgsmål omkring Klub Lyngby eller sæsonkortene kan du sende en e-mail til km@lyngby-boldklub.dk. 
 
SÆSONKORT 2014/15
 
 
Standardpris
Klub Lyngby PLUS-pris
 
Voksen
600,-
400,-
Køb online hos Lyngby Shoppen – klik her!
Studerende
300,-
200,-
Køb online hos Lyngby Shoppen – klik her!
Pensionist
300,-
200,-
Køb online hos Lyngby Shoppen – klik her!
Barn U16
300,-
200,-
Køb online hos Lyngby Shoppen – klik her!
 
 
 
 
 
 
 
 
KLUB LYNGBY
 
Klub Lyngby BASIS
0,-
Kom igang nu på Fanzonen – klik her!
Klub Lyngby PLUS
19,21,- /måneden
Kom igang nu på Fanzonen – klik her!
 
 
 
 
 
 
 
 
ENTRÈPRISER 2014/15
 
 
Forsalg
Stadionsalg
 
Voksen
60,-
100,-
 
Studerende
30,-
50,-
 
Pensionist
30,-
50,-
 
Barn U16
30,-
50,-
 
 
Hvad er Klub Lyngby?
Klub Lyngby er Lyngby Boldklubs officielle fan- og fordelsklub. Det er her du melder dig ind for at blive officiel Lyngby BK-supporter! Klub Lyngby består af to afdelinger – Klub Lyngby BASIS og Klub Lyngby PLUS.
Klub Lyngby BASIS
BASIS-medlemskabet er gratis. Her får du månedlige nyhedsbreve fra Lyngby Boldklub, som også indeholder medlemstilbud fra Lyngby Shoppen. Medlemskabet giver ligeledes adgang til busturene, muligheden for at deltage i sociale arrangementer samt chancen for at være med til at kåre månedens Lyngby-spiller – en konkurrence, hvor du hver måned kan vinde præmier og samtidig være med til at hædre de Lyngby-spillere der virkelig gør en forskel.
Klub Lyngby PLUS
I Klub Lyngby PLUS får du en lang række fordele, og er du bare nogenlunde jævnlig gæst på Lyngby Stadion er medlemsskabet nærmest et need-to-have. Du får naturligvis alle fordelene fra BASIS-pakken samt et unikt medlemskort. Med det i hånden kan du blandt andet opnå rabatter på stadion, på busture og i Lyngby Shoppen. Sæsonkortet bliver med et slag op til 200 kroner billigere, og du støtter ligeledes stemningsfansene med en creperulleaktie. Du modtager desuden nyheder fra fansenes egen vinkel og så får du i øvrigt muligheden for at invitere vennerne med på stadion – pakken indebærer nemlig også to fribilletter til en valgfri Lyngby-kamp.
 

Køb dine kongeblå julegaver i vores pop-up bod

Lyngby Boldklub tager afsked med Niels Lawaetz

Lyngby Boldklub A/S søger klubudviklere til pigefodbold i Det Blå Fodboldnetværk

0
    0
    Din kurv