Lyngby-sejr over B93 – klar til landspokalfinalen

Lyngbys U17-hold skal en tur i landspokalfinalen! Det står klart efter De Kongeblå onsdag aften besejrede B93 i semifinalen med 4-2 efter forlænget spilletid og straffespark.
For nylig blev Lyngbys U17-hold pokalmestre i SBU via en flot 6-0-sejr over Brøndby IF – udover titlen betød sejren i finalen, at De Kongeblå kvalificerede sig til semifinalen i landspokalturneringen, hvor vinderne af de fire regionale DBU-forbund mødes for at finde landets bedste pokalhold.
Semifinalen bød på et opgør mod vinderen af KBUs pokalturnering – B93. Det blev en jævnbyrdig kamp uden de helt store chancer. Lyngby startede opgøret ganske fornuftigt og sad på spillet de første 10-15 minutter. Derefter kom B93 godt med og ydede rigtig god modstand.
Første halvleg sluttede uden scoringer, og den lige kamp fortsatte efter pausen. Ingen af holdene formåede dog at score før det sidste kvarter, hvor der for alvor kom gang i kampen. Først bragt B93 sig foran med 1-0 med 14 minutter igen, men den stilling holdt kun i syv minutter. Her bragte Jacob Bruun balance i regnskabet, og selvom kampen godt kunne have fundet sin afgørelse i ordinær tid måtte der straffespark til, for at afgøre sagerne.
Her var Lyngby bedst, og kampen sluttede med en kongeblå sejr på 4-2 – dermed er Lyngby klar til landspokalfinalen og det glæder naturligvis cheftræner Søren Hermansen: ”Vi startede rigtig godt, men derefter gik det lidt ned ad bakke og vi ramte ikke det fine niveau, vi ellers har vist de sidste 2 måneder. Heldigvis havde vi de bedste nerver i straffekonkurrencen, så nu ser vi frem til pokalfinalen” fortæller Søren Hermansen.
Med sejren er Lyngby altså nu klar til finalen i Landspokalturneringen. Modstanderen bliver Haderslev i et opgør, der spilles på næste lørdag den 28. juni på Farum Park. Der er kick-off klokken 14.00.

De Små Vikinger indtog Lyngby Stadion til julehygge

Rømer: Det gør ondt at skuffe fansene

Karlsen: En kæmpe skuffelse

0
    0
    Din kurv