Lyngbys U17-hold spiller i dag pokalfinale mod Brøndby – kampen spilles på Lyngby Stadion med kick-off klokken 19.00.
Lyngbys U17-mandskab har kæmpet sig frem til Pokalfinalen i den sjællandske afdeling af pokalturneringen. Her kæmper morgendagens stjerner fra Lyngby og så Brøndby IF, der er modstanderen i en kamp, der spilles på Lyngby Stadion onsdag aften klokken 19.00.
Cheftræner for U17-holdet er Søren Hermansen, og han og trænerteamet glæder sig til kampen: "Det bliver en stor udfordring for os, men vi er klar til den. Det bliver uden tvivl et spændende opgør, som hele holdet og klubben har glædet sig til" fortæller Søren Hermansen.
Der er gratis entré til kampen, og det er ligeledes muligt at købe Lyngby-pølser, kolde øl og vand samt kaffe i Café Kick-Off, der har åbent fra klokken 18.30.